Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
VOGNMANDSORGANISATION EFTER FORESPØRGSELSDEBAT I FOLKETINGET OM FILIPPINSKE CHAUFFØRER:

Et samlet Folketing en hel sektion af godstransporten en lussing

Torsdag 8. november 2018 kl: 14:14
Af: Redaktionen

En stor del af det danske godstransporterhverv fik ved gårsdagens hasteforespørgselsdebat i Folketinget onsdag - og den efterfølgende afstemning - en mærkbar lussing af de folkevalgte politikere. - Jeg kan ikke se den afstemning som andet end et benhårdt stød til den del af transportbranchen, der enten agerer ligesom Kurt Beier A/S eller på anden vis spekulerer i og lukrerer på social dumping, siger Erik Østergaard, der er administrerende direktør i vognmandsorganisationen DTL - Danske Vognmænd

Erik Østergaard mener, at Folketingets vedtagelse skaber panik på gangene hos en række virksomheder og erhvervsorganisationer.


- Vedtagelsen er et helt afgørende skridt. At danske løn- og arbejdsforhold skal tillægges afgørende vægt, også i forbindelse med tredielandskørsel, er nu konsensus fra højre til venstre i Folketinget. Jeg kunne ikke være mere tilfreds, siger Erik Østergaard og fortsætter:


- Vi står foran et valg til både Folketinget og EU-Parlamentet, og EU drøfter Mobilitetspakken intenst. Den nye konsensus i dansk politik er derfor utrolig vigtig, specielt når man betænker det nære samarbejde, som Danmark indgår i med en række andre nord- og vesteuropæiske landes transportministre, det såkaldte Road Alliance. Jeg synes, der er lagt op til nogle uhyre vigtige og interessante måneder.


Hvem tør stå på mål
- En række danske organisationer har jo åbenlyst haft meget vanskeligt ved at finde ud af, hvilket ben de skal stå på i debatten, der er fulgt i kølvandet på Kurt Beier-skandalen. Simpelthen fordi ingen ved deres fulde fem tør stå på mål for de løn-, arbejds,- og livsforhold, de filippinske chauffører er blevet budt. Men det ændrer jo ikke på, at der er en række danske aktører i transport- og logistikbranchen, der ikke adskiller sig nævneværdigt fra, hvad vi har set fra Padborg. Og organisationerne har nu det dilemma, at de ikke vil miste deres store medlemmer - men de kan heller ikke gå ud og forsvare medlemmernes forretningsmodel, siger Erik Østergaard og fortsætter:


- Der må ses med langt større alvor på den sociale dumping og på de løn- og arbejdsvilkår, der eksisterer i dele af transportbranchen. Med debatten i Folketinget i går, på foranledning af Henning Hyllested (EL), har vi opnået det, at der for første gang tales med én stemme politisk. Det skaber lige nu panik på gangene hos nogle organisationer og virksomheder. Men det baner forhåbentlig vejen for, at vi kan få ryddet op i branchen.


Erik Østergaard siger videre, at vognmandsorganisationen gennem flere år er blevet beskyldt for at ”tale branchen ned.” 


- Men den her sag fra Padborg viser kynismen. Det er den form for forretningsmodel, der ødelægger branchen - ikke forsøgene på at gøre op med social dumping, fremhæver han.


Det forslag, som fik fuld tilslutning fra alle partier i Folketinget, lød:

I EU-forhandlinger skal regeringen lægge afgørende vægt på danske løn- og arbejdsforhold i forbindelse med tredjelandskørsel til, samt cabotage- og kombitransporter i Danmark. Målet er styret, ikke fri bevægelighed.


Regeringen skal sikre: 

- Øget kontrol på veje, rastepladser i terminal- og havneområder
- Kontrol af ulovlige chaufførugehvil
- Håndhævelse af EU's eksisterende udstationeringsregler for chauffører










Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- 2025 manglede en enkelt
- Fire-akslet tip-trailer er sendt til Karise
- Flyttevirksomhed i Hvidovre har fået 12-tons flyttebil med veksellad
- Renovationsselskab indstiller affaldsindsamling på grund af sne og is
- Færger fragtede flere mennesker fra og til Bornholm
- Myndighederne i nord forbereder sig på snestorm
- Danske lastbiler transportarbejdede lidt mindre
- Transport trækker serviceproduktionen op
- Sjællandsk transportvirksomhed køber bornholmsk virksomhed
- Havn ved Limfjorden kan fejre 550 år
- Øresundsbron blev passeret knap 8 millioner gange sidste år
- Hverdagen er ikke blevet mindre presset - tværtimod.

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst