Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dansk Melasse tager nyt tankanlæg i brug

Torsdag 6. maj 2004 kl: 05:28
Chauffører betjener selv anlægget, når de henter blandt andet palmefedt til foderstofproduktion

(ÅRHUS) Dansk Melasse i Århus har taget et nyt lagertank-system til råvarer i brug i april, da olietankskibet "Champion" lossede 8.000 tons flydende palmefedt fra Malaysia.
Fra tankskibskajen blev det flydende fedt pumpet videre gennem et rørsystem, der fører fra kajen til det nye moderne tankanlæg, der i løbet af de seneste måneder er blevet opført på arealet ud mod Kuwaitvej på Århus Havn.
Modtageren af det flydende palmefedt var firmaet Scanfedt A/S, der ejes af en del af andelshaverne bag Den Lokale Andel.
Cirka hver fjerde måned forventer Scanfedt at modtage en skibsladning med lignende fedtprodukter fra blandt andet Malaysia. Fedtstofferne skal bruges til at blande i foder til køer og svin.

Selvbetjening
Det nye tankanlæg er bygget op som et selvbetjeningslager, hvor chaufførerne på foderstoffirmaernes tankbiler døgnet rundt kan afhente produkterne.
Råvarehandler Morten Gude fra Den Lokale Andel i Fredericia oplyser ifølge baldet Århus Havn, at Scanfedt og Den Lokale Andel sammen med den tyske fedtproducent, Nordische Futterfette, køber olien direkte hos producenterne i Østen for at sikre bedst mulig kvalitet og sporbarhed.
Århus Havn blev ifølge havnen selv valgt som importhavn på grund af de velegnede tankfaciliteter, som Den Lokale Andel har lejet af Dansk Melasse. På pladsen etablerer Scanfedt desuden deres eget laboratorium, så kvalitetskontrol kan foretages på stedet.
Det nye anlæg har kapacitet til 24.000 kubikmeter flydende produkter, der har en temperatur på mellem 50 og 75 grader.


Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Magasinet Bus 3 - 2026 er udkommet
- Østrigs har indføret kørselsforbud i påsken
- Vejdirektoratet undersøger jordens egenskaber under vejen til havnen
- Vestjysk fragtmand overtager kollega i Thy
- Producent afviser mangel
- Skævvridning af afgifter kan koste Danmark dyrt
- Tyve stal 1.100 liter dieselolie fra parkerede sættevogne
- Lastbilchauffør mistede livet i arbejdsulykke
- Overførslen blev gennemført med en fire-akslet forvogn
- Vi kommer til at tage kampen mod bøvl, besvær og bureaukrati
- Manglen på chauffører kræver politisk handling
- Lufthavn mellem Viborg og Herning får igen en indenrigsforbindelse
-