Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rederier vil fange de unge med nye tiltag

Onsdag 26. februar 2020 kl: 12:12
Af: Redaktionen

Med endnu en vært og koncepter målrettet både kvinder og gamere, er Det Blå Danmarks YouTube kanal ”WorldCareersTV” klar til næste bølge

Når unge søger information, er YouTube stadig et af de fortrukne medier - også når det gælder uddannelse og karriere.


- Derfor er Det Blå Danmark fortsat massivt tilstede på det sociale medie, siger kampagneleder for World Careers, Anne Bay Riisager.


- Jeg tror, vi rammer fuldstændig plet med at tilføre kanalen flere nye elementer, siger Anne Bay Riisager, som særligt fremhæver kanalens nye medvært, Morgan Krag.


Morgan Krag har selv to YouTube kanaler, MrSpyplant og Spyplant Gaming, med i alt 100.000 følgere og over 50 millioner visninger. Her deler han dagligt afsnit fra computerspil universerne Minecraft og Roblox. Og det er i disse universer, at Det Blå Danmark nu også vil ramme de unge mennesker.


- WorldCareersTV vil fremover bestå af forskellige elementer, og et af dem bliver videoer med MrSpyplant, som vil tage seerne med ind i gaming-universet og skabe historiefortællinger fra den maritime branche, siger Anne Bay Riisager og fortsætter:


- Morgan Krag er en super dygtig formidler. Han formår at ramme de unge gennem sjove og spændende fortællinger i et sprog, som tiltrækker unge mennesker.


Også de to nuværende værter på WorldCareersTV - Marie Vagn Hansen og Sebastian Alstrup - glæder sig til at få en ny kollega:


- Jeg er utrolig spændt på at se, hvad Morgans nye gaming-univers kan tilføre kanalen. Det kan være en udfordring altid at skulle være med på beatet, når vi sigter efter den helt unge målgruppe, men jeg tror, vi har fat i noget helt rigtigt her. Det bliver super interessant at høre seernes dom, når afsnittene begynder at udkomme. Men jeg er slet ikke nervøs, siger Marie Vagn Hansen.


- Første gaming-afsnit er allerede optaget og Marie og jeg var så heldige at være med i det og udforske hvad universet har at byde på. Det var mildest talt skide sjovt og Morgan er en fantastisk fortæller - også for seere der ikke kender universet. Jeg er sikker på at han kommer til at give kanalen en fed ny energi. Jeg skal helt sikkert være med i så mange gaming-afsnit jeg kan lokke mig med i, siger Sebastian Alstrup.


Et kvindeunivers
Udover gaming elementet vil der også, blive præsenteret en række andre nye koncepter, blandt andet WorldCareersTALK. WorldCareersTALK er et talkshow med fortællinger og historier fra forskellige personligheder i det maritime. Der vil blandt andet være elementer, som ”GirlTALK”, hvor værten Marie Vagn Hansen taler med en masse kvinder fra Det Blå Danmark og sætter fokus på det at være kvinde i branchen.


I slutningen af året vil Det Blå Danmark byde på en julekalender med 24 afsnit, som bliver en kombination af gaming og den virkelige verden.


- Jeg glæder mig rigtig meget til at se hvordan vores følgere tager imod alle de nye elementer, og til at se, hvordan det kan være med til at tage kanalen til nye højder, siger Anne Bay Riisager.

Fakta om World Careers TV:
  • Kanalen blev stiftet i marts 2017 og har siden haft over 5,5 millioner visninger. Den mest sete video er sommerhittet ”Bølgen Blå” med 1.400.000 visninger


Målgruppen for YouTube kanalen er 8-16 år.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Formandskabet fortsætter uændret
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- Udvidelsesplaner har udløst supplerende miljøkonsekvensrapport
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst