Ny ekspertgruppe skal se på fremtidens transport
Tirsdag 20. juni 2017 kl: 01:00
Af: RedaktionenTransport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) har nedsat en ekspertgruppe, som skal komme med forslag til, hvordan samfundet kan blive klar til fremtidens transport
I de kommende år skal der træffes beslutninger om nogle meget store investeringer, der kommer til at række langt ud i fremtiden, og som skal sikre en sammenhængende og holdbar infrastruktur, der kan gavne for borgerne, erhvervslivet og være med til at støtte væksten og dermed landets fremtid.
Og fremtiden kan byde på udfordringer med selvkørende biler, førerløse tog, eldrevne cykler, deleøkonomi, urbanisering samt ændrede adfærds- og familieformer.
- Teknologien udvikler sig hele tiden og skaber nye muligheder for, hvordan vi transporterer os. Samtidig vil de langsigtede perspektiver for transport i Danmark måske se anderledes ud, hvis man tænker på tværs af transportformerne og også tager højde for, at arbejds- og familiestrukturer har ændret sig markant over de sidste årtier, siger ole Birk Olsen og fortsætter:
- Det er min forhåbning, at ekspertgruppen kan bidrage med at udpege både udfordringer og muligheder, så vi har det bedst mulige grundlag for at udvikle gode og effektive transportløsninger til danskerne.
Ekspertgruppen er sammensat af eksperter inden for transport, mobilitet, innovation og fremtidens byer. Der ventes inddraget eksperter fra yderligere fagområder undervejs.
Forløbet afsluttes med en konference og en endelig rapport sidst på året.
Formand for ekspertgruppen er transportforsker Niels Buus Kristensen, cand.polit. og Ph.D. fra Københavns Universitet. Han er i dag forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo og medlem af Klimarådet. Tidligere har han været direktør for DTU Transport og udviklingschef i COWI.
De øvrige deltagere i ekspertgruppen er:
- Anette Enemark, Civ.ing. med speciale i fysisk planlægning fra Aalborg Universitet og fagjournalist fra Aarhus Journalisthøjskole. I dag er hun Mobilitetschef i Movia
- Katinka Hauxner, Cand.scient.pol., bystrategisk rådgiver og indehaver af rådgivningsvirksomheden Hauxner ApS
- Mogens Fosgerau, Professor ved DTU. Blandt de førende transportøkonomer i verden og har udgivet en lang række meget citerede videnskabelige artikler
- Otto Anker Nielsen, Professor, Civilingeniør og Ph.D. fra DTU. Leder af Transport DTU og Trafikmodeldivisionen på DTU Management Engineering
- Medejer og Bestyrelsesformand for Rapidis Aps
- Søren Riis, Dr. Fil og Ph.D. fra Albert-Ludwigs-Universität, Tyskland, lektor i teknologi- og videnskabsfilosofi (Roskilde Universitet), co-founder af GoMore, leder af forskergruppen SAiNTog associeret partner ved Instituttet for Fremtidsforskning
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Fire-akslet trailer kan rumme 71 kubikmeter skrot
- Personbiler bliver også taget for overlæs
- Tysk vognmandsorganisation er uforstående over for et enkelt punkt
- Østrig har tilsidesat sine forpligtelser
- Trafikdosering kan ikke kritiseres, hvis den udelukkende tager form af en undtagelsesvis hastighedsbegrænsning
- Påhængsvogn med tre-aksler har bred rampe
- Narkohund fandt over 100 kg hash i pakkecenter
- Sværlasttrailer får udgangspunkt i det sydvestligste Sønderjylland
- Ringvej ved Viborg bliver spærret i 14 dage
- Pulje til grøn omstilling af tung vejtransport 2026 har fået flere penge
- Branchen er præget af usikkerhed over forholdene på el-markedet.
- To-akslel city-trailer får base I Toftlund
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




