Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Politiet uddelte mange klip til mobilsnakkende bilister i Aarhus

Tirsdag 27. januar 2026 kl: 13:36
Af: Jesper Christensen

Alt for mange bilister har for travlt med at bruge deres telefon i stedet for at koncentrere sig om at køre bil. Sådan lidser det fra Østjyllands Politi, som mandag gennemførte en færdselskontrol i Aarhus Midtby

Færdselsbetjentene stod mandag morgen omkring klokken halv otte klar ved Skolebakken, Spanien, Thorvaldsensgade og på Silkeborgvej i Aabyhøj. Under den cirka halvanden time lange indsats tog politiet i alt 48 bilister i at køre med mobilen i hånden. Og bilisterne var både førere af personbiler, busser og lastbiler.


Det kostede hver af dem en bøde på 1.500 kroner plus 500 kroner til Offerfonden - og et klip i kørekortet. 


Østjyllands Politi oplyser videre, at enkelte gange var bilisternes uopmærksomhed så stor, at de var tæt på at køre ind i færdselsbetjentene, som ellers stod i tydelig uniformering og vinkede trafikanterne ind til siden.


To af de bilister, som fik et klip i kørekortet mandag morgen, skal op til ny køreprøve, da mandagens klip var det tredje i deres kørekort.


- Vi ved, at uopmærksomhed er en af de hyppigste årsager til, at der sker færdselsuheld i trafikken, og det kan være ekstremt farligt for både dig selv og andre, hvis du ikke er fuldt koncentreret om din kørsel. Derfor er det nedslående at se, hvor mange bilister, der bruger håndholdt mobil og i den forbindelse er alt for ufokuserede i trafikken. Kør bil, når du kører bil og læg mobilen i handskerummet, siger politikommissær Amrik Singh Chadha fra Østjyllands Politi's Færdselssektion.


Under indsatsen blev der skrevet i alt 69 sager fordelt på 64 forskellige trafikanter. Sagerne fordelte sig på følgende vis:
  • 48 x brug af håndholdt mobiltelefon (klip)
  • 6 x manglende medbringelse af kørekort
  • 2 x manglende anvendelse af sikkerhedssele
  • 1 x køretøj med fejl og mangler
  • 7 x cyklister uden lovpligtigt lys
  • 4 x førere af el-løbehjul uden lovpligtig cykelhjelm
  • 1 x sag vedrørende registreringsbekendtgørelsen




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Østrigs har indføret kørselsforbud i påsken
- Vejdirektoratet undersøger jordens egenskaber under vejen til havnen
- Vestjysk fragtmand overtager kollega i Thy
- Producent afviser mangel
- Skævvridning af afgifter kan koste Danmark dyrt
- Tyve stal 1.100 liter dieselolie fra parkerede sættevogne
- Lastbilchauffør mistede livet i arbejdsulykke
- Overførslen blev gennemført med en fire-akslet forvogn
- Vi kommer til at tage kampen mod bøvl, besvær og bureaukrati
- Manglen på chauffører kræver politisk handling
- Fleksibel levering er grønnere - og bliver valgt til
- Transportvirksomhed fik pris for særligt socialt ansvar

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst