Mandag løfter en kranfører kuplen ned fra Rundetaarn
Mandag 12. januar 2026 kl: 11:05
Af: Redaktionen
Klokken 11 mandag formiddag blev den tre ton tunge kobberkuppel på toppen af Rundetaarn løftet ned med kran for at få lagt nyt kobber på. Løftet tog knap 15 minutter og kunne opleves fra gadeplan uden for afspærringen, hvor forbipasserende kunne følge med
![]() | |
|
Rundetaarn, der blev opført under Christian IV, har i århundreder været en portal til stjernehimlen. Fra observatoriet på toppen har man kunnet se ud i universet og hentet ny viden og oplevelser ind. Men fra mandag vil Rundetaarn stå uden sin top, da kobbertaget efter knap 60 år i vind og vejr var begyndt at tage vand ind, og derfor er det nu nødvendigt at restaurere kuplen. Formålet er at fremtidssikre Observatoriet og selve tårnet - og at sikre, at Christian IV’s historiske ”stjerneborg” også kan opleves af kommende generationer.
- Rundetaarn er et ikonisk bygningsværk i verdensklasse, som vi skal tage vare på, og det ansvar er vi meget bevidste om. Når vi vælger at restaurere kuplen netop nu, er det for at udvise rettidig omhu, og vi går til arbejdet med nænsomhed, grundighed og med den dybeste respekt for både håndværket og Rundetaarns historie, siger Jeanette Bursche, direktør i Rundetaarn.
Rundetaarn blev opmærksom på det utætte kobbertag i 2024 og har siden da planlagt restaureringsprojektet med rådgivning fra arkitektvirksomheden Fogh & Følner og i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen og Københavns Stift, da Rundetaarn er kirketårn på Trinitatis Kirke.
Kuplen løftes ned i ét stykke og med kran. Løftet sker efter et minutiøst forarbejde og udføres under ledelse af Fogh & Følner Arkitekter. En indvendig afstivning sikrer, at kuplen holder formen under såvel nedtagning som den efterfølgende restaurering.
- Nedtagningen af kuplen er den foreløbigt største milepæl i restaureringsprojektet. Det bliver et sjældent syn, når kuplen løftes ned, og arbejdet efterfølgende kan følges på gadeplan. For os er det også en mulighed for at åbne processen og vise det håndværk, der ligger bag at passe på Rundetaarn - så vi glæder os, siger Jeanette Bursche.
Selve løftet tager under 15 minutter og kan følges fra gadeplan uden for afspærringszonen.
Den færdigrestaurerede kuppel forventes at blive løftet på plads på toppen af Rundetaarn i løbet af foråret, mens Rundetaarn forventer at kunne bemande teleskopet og byde gæster velkommen i Observatoriet igen til efteråret.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Åben kærre med alu-sider kom til Fyn
- Elektricitet mindsker klimaaftryk
- 794 ud af 34.856 er elektriske
- 17-årige bilister sigtet 1.000 gange på et halvt år
- Politikere har fundet penge til dyrere motorvej ved Kalundborg
- Mandag løfter en kranfører kuplen ned fra Rundetaarn
- Entreprenør tager maskinerne på ny fire-akslet maskintrailer
- Vognmand i Holstebro kan sætte to stjerner i stikket
- Investeringer i land-infrastruktur kan blive katalysatoren for næste vækstfase
- Færre færger fragtede flere biler
- - Det er tilfredsstillende
- Ændringer i køre- og hviletidsbekendtgørelsen bliver udsat
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |


.jpg)



