Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
BUDSKAB FRA UNGE VOGNMÆND:

- Der er behov for en stærk og effektiv håndhævelse af EU’s vejpakke

Mandag 25. november 2024 kl: 08:01
Af: Redaktionen

I sidste uge besøgte en større gruppe vognmænd fra den nye generation af transportører i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Frankrigvogn Bruxelles. Vognmændene, der er med i netværket af ”Young Entrepreneurs in Road Transport” under BGL, FNTR og NLA, fremhævede behovet for en mere konsekvent og bedre håndhævelse af EU’s vejpakke

Gruppen af vognmænd fra netværket mødtes med beslutningstagere fra EU-Parlamentet og EU-Kommissionen.


De pegede på det vigtige i at sikre, at chaufføren vender hjem hver tredje eller fjerde uge, og at håndhæve forbuddet mod at tage det lange ugentlige hvil i kabinen. 


Det er ifølge de unge vognmænd afgørende for at have fair og lige vilkår for transport i Europa, De fremhævede særligt aktiviteterne ved tredjelandskørsel og cabotagekørsel. 


Reglerne er på plads og indarbejdet i EU-landenes lovgivning, så det op til de enkelte lande at sikre, at de giver de rigtige ressourcer til at håndhæve dem, lød budskabet fra den unge generation.


De unge virksomhedsledere mødtes også med den europæiske sammenslutning af bilfabrikanter, ACEA, for at drøfte den grønne omstilling af vejtransportsektoren og overgangen til nul-emissionskøretøjer. Tingene skal først og fremmest give mening for små og mellemstore vejtransporter, så de vil investere i nulemissionskøretøjer. 


Gruppen af unge vognmænd understregede, at der de næste fem år især er et behov for at sikre energinettets kapacitet og en stabil el-forsyning.


Konkret skal der sættes ind på at levere el til de offentlige ladestandere, til ladefaciliteterne på kundernes terminaler og til vognmændenes hjemmeladeanlæg. En mulig vej kan være at geninvestere CO2-indtægter fra vejgodssektoren for at fremme investeringer i transportsektorens grønne omstilling.


Endelig drøftede gruppen den aktuelle udfordring med mangel på chauffører i Europa og behovet for at øge interessen for erhvervet. Vognmændene efterlyste mere trygge og sikre parkeringsområder, der er velholdte og har ordentlige sanitære faciliteter, som forbedrer kvaliteten i dagligdagen for chauffører i Europa.


Vognmandsorganisationen DTL, der er det danske medlem af NLA i Bruxelles, fremhæver, at de unge vognmænd erklærede sig klar til at fortsætte dialogen med EU's beslutningstagere for at sikre en retfærdig og bæredygtig vejtransport for fremtidige generationer i Europa.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Brobyggeri spærrer motorvej ved Horsens tre aftner og nætter
- Lastbilbestande blev en smule mindre i februar
- Februar fik 54 flere ud at køre
- Vognmandsvirksomhed i Herlev har fået fire-akslet forvogn med kran og hejs
- Litauisk lastbilchauffør smuglede 125 kg kokain gemt i ombygget dieseltak
- Eldrevne færger kan mindske forureningen
- Norsk rederi har valgt at flytte rute til Hirtshals
- Sværlasttrailere med tre aksler kan trækkes ud og blive fire meter længere
- Overlæs kostede 6.000 kroner
- Data viser prisudvikling på diesel siden 1972
- Vognmand kan løfte 175 ton med ny kranbil
- Priserne på olie stiger og øger fokus på andre løsninger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst