Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Skibe får ny ankerplads i Aarhus Bugt

Fredag 27. oktober 2023 kl: 11:00
Af: Redaktionen

Aarhus Havn har foreslået at flytte ankerpladsen ud for havneområdet i Aarhus for at reducere støjgener fra skibene. Søfartsstyrelsen har godkendt forslaget, og pladsen er nu flyttet 1,5 kilometer mod syd og 4,3 km mod øst ud i Aarhus Bugt

- Vi har modtaget en række henvendelser fra borgere, der har oplevet støjgener. Derfor indledte vi et samarbejde med specialister i lavfrekvent støj, der skulle hjælpe os med at lokalisere støjkilderne. Her viste det sig, at der under særlige vejrforhold kunne opleves lavfrekvent støj fra skibene, der ligger til på ankerpladsen ud for havneområdet, siger Aarhus Havn's kommunikationschef Daniel Møller Jensen.


Han peger på, at man hos Aarhus Havn har haft en god dialog med Søfartsstyrelsen, der er myndighed på området.


- Efter at have lokaliseret støjkilderne besluttede vi os for at undersøge en ny mulig lokation for en ankerplads. Her har vi blandt andet set på vanddybder og eksisterende sejlrender, og vi har fundet et egnet sted, som Søfartsstyrelsen nu også har godkendt som fremtidig ankerplads, siger han videre.


Positiv modtagelse af ny ankerplads
Aarhus Havn oplever en positiv modtagelse af den nye placering, som skibene har taget i brug.


- Vi kan se, at skibene allerede har taget godt imod den nye ankerplads, og vi glæder os over, at vi med flytningen kan reducere støjgenerne til gavn for de berørte borgere, siger Daniel Møller Jensen.


Aarhus Havn har derudover sat gang i en forundersøgelse af etablering af landstrøm på containerterminalen. Aarhus Havn forventer, at de første containerskibe kan koble sig på landstrøm i løbet af 2026. Det vil - udover at fjerne udledningen af partikler og emissioner - fjerne støjgenerne i den nordlige del af Aarhus.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havneselskab med aktiviteter i tre havne omsatte for mere
- Rederi-koncrn tilpassede kursen i et kvartal med underskud på driften
- Landstrømmen kommer fra en brintgenerator
- Ny rapport anbefaler 2035-mål for produktion af grønne brændstoffer
- Sejlrenden ind til Esbjerg er blevet dybere
- Speditør køber op i Canada
- Esbjerg-rederi leverer sit hidtil bedste resultat
- - Vores havn er fortsat åben for leverandører til amerikansk havvind
- Vi har leveret transportnyheder i 25 år
- Skibsofficerer kan få ny overenskomst
- SVM-Regeringen foreslår at sikre den dansk handelsflåde i tilfælde af krig
- Pilot-virksomhed navigerede gennem 2024 med rekordmange lodsninger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst