Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

SVM-Regeringen foreslår at sikre den dansk handelsflåde i tilfælde af krig

Torsdag 1. maj 2025 kl: 11:19
Af: Redaktionen

Erhvervsministeren fremsætter et nyt lovforslag, der skal sikre den danske handelsflåde i tilfælde af stormagtskrig eller krig med dansk deltagelse. - Vi lever i en mere usikker verden. Der er globale spændinger og krig på europæisk jord. Derfor er det vigtigt, at vi er forberedte også på de mest ubehagelige scenarier, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S)


Erhvervsminister Morten Bødskov peger på, at SVM-regeringen med lovforslag vil styrke Krigsforsikringsinstituttet, der blev oprettet i 1997, hvor rederier kan forsikre deres danske handelsflåde i tilfælde af stormagtskrig, hvis det kommercielle krigsforsikringsmarked bryder sammen.


- Vi lever i en mere usikker verden. Der er globale spændinger og krig på europæisk jord. Derfor er det vigtigt, at vi er forberedte - også på de mest ubehagelige scenarier. Det handler om at udvise rettidig omhu, siger Morten Bødskov og fortsætter:


- Det er bydende nødvendigt, at vi kan opretholde driften af den danske handelsflåde i tilfælde af krig. Danmark er blandt de største søfartsnationer i verden, så vigtigheden af at holde vores handelsflåde flydende kan ikke overdrives. Det er en vigtig dansk styrkeposition. Derfor tager vi affære nu og sætter seks milliarder af til at sikre den danske handelsflåde, og på den måde sikrer danske arbejdspladser og vækst.


Lovforslaget har til formål at understøtte, at Krigsforsikringsinstituttet er operationelt. Det skal blandt andet ske ved at stille en låneramme på 6 milliarder kroner til rådighed, hvis instituttet aktiveres. Krigsforsikringsinstituttet i sin nuværende form blev oprettet i 1997. Dengang var den skønsmæssige forsikrede værdi af den danske handelsflåde 60 milliarder kroner. I 2023 var den steget til 135 milliarder kroner.


Instituttet vil være omkostningsneutralt i fredstid.  


Lovforslaget sendes i offentlig høring med frist for høringssvar mandag 2. juni 2025. Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget onsdag 8. oktober  - dagen efter Folketingets åbning efter sommerpausen.



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skibsofficerer kan få ny overenskomst
- SVM-Regeringen foreslår at sikre den dansk handelsflåde i tilfælde af krig
- Pilot-virksomhed navigerede gennem 2024 med rekordmange lodsninger
- Vi har leveret transportnyheder i 25 år
- En transportkoncern gennemfører køb af en anden
- Havnen i Køge håndterede mere gods sidste år
- Østjysk havn håndterede 170.927 teu i årets første kvartal
- Bornholms største havn nåede ny rekordomsætning sidste år
- Ny national industripark bør placeres i Rødbyhavn
- Havnebusser sejlede med over en million passagerer
- Hybrid-slæbebåd med eldrift blive placeret i Øresundshavn
- Transportkoncern har fået godkendt opkøb og ændrer i ledelsen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst