Global logistikvirksomhed fra Hvidovre køber op Schweiz
Torsdag 14. september 2023 kl: 13:59
Af: Redaktionen
Stefan Zangger, ejer af Belglobe (tv), og Lars Syberg, administrerende direktør EMEA ekskusiv Nordics hos Scan Global Logistics.
Den danskbaserede transport- og speditionsvirksomhed, Scan Global Logistics A/S, der har hovedsæde i Hvidovre, har købt Belglobe i Schweiz for at få adgang til et nøglemarked i Europa
Scan Global Logistics peger på, at det er et logisk valg for en global logistikudbyder at ville etablere sig i Schweiz, der er kendt for sin effektive infrastruktur og fordelagtige nærhed til vigtige europæiske markeder - og er hjemmebasen for mange brancheførende og multinationale virksomheder i forskellige brancher.
Scan Global Logistics får ved at købe Belglobe GmbH tæt på tre årtiers markedstilstedeværelse og en stærk position inden for industrier som Pharma Healthcare og luksusforbrugsvarer i Schweiz, umiddelbar nærhed til multinationale virksomheders centrale indkøb og supply chain management samt kort afstand til store europæiske markeder som Tyskland, Frankrig, Italien og Østrig, hvilket muliggør effektiv distribution af varer over hele kontinentet.
Belglobe, der har hovedsæde i Avenches vest for Bern i den nordvestlige del af Schweiz, blev grundlagt i 1994 af Stefan Zangger. Belglobe tilbyder specielle logistikløsninger inden for temperaturstyret farmatransport (BelCool) og tilbyder kunderne højsikkerhedstransport af luksusvarer, såsom ure og smykker (BelSafe).
Derudover har Belglobe gennem årene opbygget en stærk position på det sydamerikanske marked, når det gælder luftfragttjenester.
Siden 2016 er SGL vokset fra at være til stede i 17 lande til 48 lande i dag. Målet er lokal repræsentation i 60 lande og tilstedeværelse i 24 ud af 25 af verdens største økonomier.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Havneselskab med aktiviteter i tre havne omsatte for mere
- Rederi-koncrn tilpassede kursen i et kvartal med underskud på driften
- Landstrømmen kommer fra en brintgenerator
- Ny rapport anbefaler 2035-mål for produktion af grønne brændstoffer
- Sejlrenden ind til Esbjerg er blevet dybere
- Speditør køber op i Canada
- Esbjerg-rederi leverer sit hidtil bedste resultat
- - Vores havn er fortsat åben for leverandører til amerikansk havvind
- Vi har leveret transportnyheder i 25 år
- Skibsofficerer kan få ny overenskomst
- SVM-Regeringen foreslår at sikre den dansk handelsflåde i tilfælde af krig
- Pilot-virksomhed navigerede gennem 2024 med rekordmange lodsninger
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |