Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lodsselskab navigerede sikkert gennem et år med ekstraordinært "høje bølger"

Torsdag 4. maj 2023 kl: 12:34
Af: Redaktionen

Årsregnskabet 2022 for statens lodsvirksomhed, DanPilot, viser en rekordhøj efterspørgsel på lodsninger og et forbedret driftsmæssigt resultat. Lodsselskabet fremhæver, at t stærkt kundesamarbejde, optimeringer af driften og en ekstraordinær indsats fra medarbejderne har været med til at sikre, at DanPilot har kunne styre sikkert gennem 2022, der har været præget af særdeles stor uforudsigelighed, som følge af blandt andet Covid-19 og krigen i Ukraine

DanPilot fremhæver i forbindelse med årsafslutningen, at 2022 var endnu et ukonventionelt år præget af geopolitiske uroligheder, høj inflation og et ekstraordinært højt aktivitetsniveau i de danske farvande. 

 
Topprioriteten hos DanPilot er at styrke sejladssikkerheden til søs, levere den bedste service til kunderne og løfte samfundsopgaven. Den historiske travlhed har resulteret i et rekordhøjt antal lodsede sømil og en stigning i aktiviteten på tværs af virksomheden på 26 procent, hvilket er betydeligt over forventningerne ved indgangen til året.


- Kun de færreste havde regnet med, at verdenssituationen ville udvikle sig, som den gjorde, hvilket understregede vigtigheden af vores evne til at tilpasse os de dynamiske markedsvilkår og finde de rigtige løsninger i tæt samspil med vores kunder - altid med sikkerheden i højsædet, siger administrerende direktør i DanPilot, Erik Merkes Nielsen og fortsætter:


- Oven på et helt ekstraordinært 2022, der blandt andet har givet udfordringer med kapaciteten, planlægning og lodsoperationer, har medarbejderne i DanPilot arbejdet med fuld dedikation og faglighed for at leve op til den samfundskritiske opgave, som DanPilot varetager. Samtidig igangsatte vi i 2022 en stor rekrutteringsplan af både aspiranter og erfarne lodser, så vi fortsat kan levere et højt serviceniveau og sikre, at vi, også i fremtiden, står stærkt rustet til at modstå fremtidige udfordringer.

 
Høj kundetilfredshed og investeringer i fremtiden
DanPilot’s aktivitetsniveau hænger direkte sammen med omfanget af skibstrafik i det danske søterritorium. Den ekstraordinære travlhed i det forgangne år resulterede i en stigning i aktiviteten på tværs af koncernen på 26 procent og en stigning i nettoomsætningen på 25 procent sammenlignet med 2021. Sammenlagt med en række tiltag til interne effektiviseringer, bidrog det høje aktivitetsniveau til et økonomisk resultat for 2022 på 12,9 millioner kroner for koncernen, hvilket er betydeligt over forventningerne. For 2023 forventer ledelsen et mere normaliseret koncernresultat på mellem 2 og 5 millioner kroner.


- Årsregnskabet for 2022, med en rekordhøj omsætning, er ikke et regnskab, vi forventer at levere igen. Det viser dog, at DanPilot er omstillingsparate, og at organisationen via tæt dialog med kunderne kan navigere sikkert gennem tider, hvor bølgerne går højt. I den forbindelse er det ekstra glædeligt, at kundetilfredsheden har ligget på et meget højt niveau på trods af travlheden, påpeger Erik Merkes Nielsen.


Han fremhæver DanPilot som en stærk og konkurrencedygtig virksomhed, hvilket betyder, at selskabet har kunnet foretage vigtige investeringer i eksempelvis fremtidens lodsydelser.


- Vi har også kunnet sikre, at vi er robuste, hvis de oplevede maritime flaskehalse bliver afløst af faldende efterspørgsel. Vi har i løbet af 2022 investeret markant i at uddanne fremtidens lodser samt investeret i nye, fremtidssikrede lodsstationer rundt i Danmark, hvilket i høj grad kommer vores kunder til gode. I tillæg har vi reduceret prisen for transitlodsninger med 3 procent ved årsskiftet til 2023, siger Erik Merkes Nielsen.

 
Nøgletal fra DanPilots årsregnskab:
  • Nettoomsætningen lå på 508,7 millioner kroner, hvilket var rekord og en stigning på knap 25 procent sammenlignet med 2021
  • Omsætningen for 2022 fordelte sig med 65 procent i transitsegmentet, 30 procent i havnesegmentet mens 5 procent vedrørte servicesegmentet
  • Omkostninger uden afskrivninger og finansiering lå på 471,3 millioner kroner mod 388,4 millioner kroner i 2021. Det svarer til en stigning på 21 procent
  • Egenkapitalen voksede til 154 millioner kroner, hvilket var en stigning på 7,7 procent i forhold til 2021.
  • Soliditetsgraden lå på 51,9 procent mod 55,3 i 2021
  • Årets resultat lå på 12,9 millioner kroner
 
Om DanPilot
  • DanPilot er en selvstændig offentlig virksomhed, der er ejet 100 procent af den danske stat. Lodseriet står for lodsning til søs og i havne i Danmark
  • DanPilot lodser skibe, der sejler transit mellem Skagen og Gedser/Allinge gennem Storebælt og Øresund og skibe, der skal ind og ud af danske havne
  • DanPilot har 17 lodsstationer i Danmark og yderligere fire bådpladser
  • I alt har DanPilot ca. 350 medarbejdere, heraf ca. 180 lodser og ca. 110 bådførere
  • DanPilot har hovedkvarter i Svendborg




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst