Emissionsfrie færge vokser på værftet i Tyrkiet
Torsdag 5. januar 2023 kl: 07:59
Af: Redaktionen
Rundt omkring i Europa bygger, tester og graver leverandører og samarbejdspartnere på de mange forskellige produkter og løsninger, der skal indgå i færgerederiet Scandlines’ nye zero direct emission færge, PR24, der skal indsættes på rederiets rute over Femern Bælt mellem Puttgarden og Rødby i 2024
Scandlines oplyser her efter årsskiftet, at to-tredjedele af stålpladerne til PR24 er skåret på værftet Cemre i Tyrkiet, og at i øjeblikket færgen består af otte sektioner, der er placeret på beddingen. Der arbejdes på yderligere 16 sektioner.

Den schweiziske batteriproducent, Leclanché, er i gang med at producere den rekordstore batteripakke, der med en kapacitet på 10 MWh bliver den hidtil største litium-ion-batteri-installation på en færge.
Når færgen indsættes på Femern Bælt i 2024, kan den oplades på 17 minutter i Rødby - med grøn strøm. I 2019 investerede Scandlines i et 50 kV/25 MW strømkabel til Færgevej i Rødbyhavn. Kablet forlænges i foråret med cirka 1,2 kilometer til den nye transformerstation mellem leje 2 og 3 i Rødbyhavn. Arbejdet forventes afsluttet i løbet af sommeren.
Med en overfartstid på 70 minutter er færgen emissionsfri. Den kan også fungere som hybridfærge, som kendes fra Scandlines' ruter mellem Danmark og Tyskland. Som hybridfærge er overfartstiden 45 minutter.
PR24 får tre GenSets, som er en kombination af en dieselmotor og en generator til strømproduktion. De seneste uger har Rolls Royce i Tyskland og datterselskabet mtu i Holland gennemført en række Factory Acceptance Test (FAT) - testkørsler på de tre GenSets ved forskellige belastninger for at sikre, at de lever op til specifikationerne. Rolls Royce har desuden foretaget vibrationsmålinger på relevante positioner og registeret meget lave værdier, der ligger på et yderst tilfredsstillende niveau.
På havnen i Rødby og Puttgarden er bygge- og anlægsvirksomhederne gået i gang med at ombygge henholdsvis leje 3 og leje 1 med en stærkere rampe, så PR24 også kan få lastbiler på øverste vogndæk. De nye ramper bliver installeret næste efterår.
Data for emissionsfri Scandlines-fragtfærge til ruten Rødby-Puttgarden:
- Længde: 147,4 meter
- Bredde: 25,4 meter
- Design dybgang: 5,30 meter
- Lastkapacitet: 66 fragtenheder (cirka 1.200 banemeter)
- Maksimalt antal passagerer: 140
- Servicefart: 16/10 knob
- Batterisystem: 10 MWh
- Opladning i havn (Rødby): 17 minutter
- Investering: 80 millioner euro
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Anklageskrift mod chauffør fyldte 19 sider
- Lastbil tabte et hjul - varebilbrød i brand
- Lastbilproducent melder om stigende efterspørgsel efter gasdrevne køretøjer
- Retten i Svendborg har afsagt dom i sag om kartofler på motorvejsstrækninger
- Retten i Svendborgs melding om dommen i sagen om kartofler på motorveje
- Storebæltsbroen skal lukkes for udenlandske bøderyttere
- Kølekoncern køber norsk kølehuskæde
- Belgisk logistik-koncern har åbnet nyt specialiseret logistikcenter i Ringsted
- Påske-effekt løftede passagertallet hos rederi
- Øget interesse får energiselskab til at fordoble antallet af ladestandere fra en til to
- Fredag 9. maj 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Vejafgiften er en alt for dyr måde at opkræve skat på
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |