Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Belgisk logistik-koncern har åbnet nyt specialiseret logistikcenter i Ringsted

Mandag 12. maj 2025 kl: 11:33
Af: Redaktionen

Belgisk logistik-koncern har åbnet nyt specialiseret logistikcenter i Ringsted
H.Essers regner med, at det nye lager i Ringsted vil skabe op mod 150 nye arbejdspladser i Ringsted. (Foto: H. Essers)

Den belgiske logistikvirksomhed H.Essers har officielt åbnet sit nye 10.000 kvadratmeter store lager- og logistikcenter i Business Park Ringsted. Logistikcenteret, der kan udvides til i alt 65.000 kvadratmeter, er H.Essers’ hidtil største investering i Danmark og designet til sikker opbevaring og håndtering af farligt gods, kemikalier og sundhedsprodukter, som er en central del af virksomhedens strategi i Norden

- Med det nye lager i Ringsted har vi endelig den nødvendige infrastruktur til at imødekomme den stigende efterspørgsel fra vores kunder i kemi- og sundhedssektoren, sagde Carlo Theunissen, der er COO Warehousing hos H.Essers ved åbningen.


Han fremhævede, at H. Essers tilbyder noget særligt og ser et stort potentiale i det danske marked. 


- Den nye hub gør det muligt for os at levere integrerede logistikløsninger af høj kvalitet – centralt placeret, sagde han videre.


Lageret, der er bygget efter de højeste standarder for sikkerhed og risikoklassificering, er udstyret med skumslukningsanlæg til brandbare væsker og godkendt til håndtering af farligt gods. Fremtidige udvidelser vil muliggøre temperaturkontrolleret opbevaring og kapacitet til op mod 100.000 paller.


Elektrisk transport er klar i sensommeren
Sammen med åbningen af lageret præsenterede H.Essers også sin nye danske transportdivision målrettet sundhedssektoren. Den forventes at gå i drift i tredje kvartal 2025 med en flåde på 50 køretøjer, hvor en stor andel vil være elektriske. Målet er at skabe en fuldt integreret og mere bæredygtig forsyningskæde.


- Vi investerer ikke kun i bygninger og køretøjer. Vi investerer også i fremtidens logistik. Når lager og transport er samlet ét sted, kan vi tilbyde markedet en samlet løsning. Med vores erfaring inden for sundhedstransport ser vi gode muligheder i Norden. Og med elbiler reducerer vi også vores klimaaftryk, sagde Steven Swennen, der er Business Unit Manager Nordics hos H.Essers ved åbningen i sidste uge.


Et strategisk skridt i Norden
H.Essers har været til stede i Danmark i over 15 år med afdelinger i Allerød og Taastrup. Det nye anlæg i Ringsted bliver et vigtigt knudepunkt for specialiserede logistikløsninger i Norden.


- Danmark spiller en vigtig rolle i vores nordiske vækststrategi. Det nye anlæg styrker vores tilstedeværelse og vores evne til at indgå langsigtede partnerskaber med kunder, der stiller høje krav til sikkerhed, kvalitet og bæredygtighed, sagde Steven Swennen.


H.Essers forventer, at anlægget på sigt vil skabe op mod 150 arbejdspladser i Ringsted.


Lidt om H.Essers:
  • H.Essers blev grundlagt i 1928 af Henri Essers og er i dag en af Europas store logistikvirksomheder inden for kemi- og sundhedssektoren. Virksomheden har over 7.500 ansatte fordelt på 86 afdelinger i 21 lande og råder over mere end 1.300.000 kvadratmeter lagerplads og en flåde på over 1.400 lastbiler og 4.000 trailere
  • I Danmark er H.Essers til stede i Allerød, Taastrup og Ringsted








Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastbilproducent melder om stigende efterspørgsel efter gasdrevne køretøjer
- Retten i Svendborg har afsagt dom i sag om kartofler på motorvejsstrækninger
- Retten i Svendborgs melding om dommen i sagen om kartofler på motorveje
- Storebæltsbroen skal lukkes for udenlandske bøderyttere
- Kølekoncern køber norsk kølehuskæde
- Belgisk logistik-koncern har åbnet nyt specialiseret logistikcenter i Ringsted
- Påske-effekt løftede passagertallet hos rederi
- Øget interesse får energiselskab til at fordoble antallet af ladestandere fra en til to
- Fredag 9. maj 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Vejafgiften er en alt for dyr måde at opkræve skat på
- Vognmandsorganisation har fået ny formand
- Udvalg skal se på sammenlægning af halve fridage

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst