Lastbilsælger udvikler løsning til udvendig opbevaring af handsker og træsko
Onsdag 30. november 2022 kl: 09:55
Af: Redaktionen
Hvor gør du af dine arbejdshandsker og træsko under kørslen? De fleste chauffører kender udfordringen med arbejdshandsker, der lugter af dieselolie og træsko, der sviner på gulvet i førerhuset. Derfor ender begge dele som regel på det øverste indstigningstrin, inden chaufføren sætter sig ind bag rattet
Nu har Carsten Lykke, der står bag Lastbilmægleren udviklet et "kombineret handskerum og skotøjsæske”, som direkte giver lastbilchauffører i de nye DAF XG- og XG+-modeller en både praktisk, effektiv, vandtæt og elegant løsning til sikker opbevaring af både arbejdshandsker og træsko uden for førerhuset.
- Jeg har i samarbejde med en glasfiberspecialist udviklet et skræddersyet opbevaringsrum til både handsker og træsko til montering i den øverste trinkasse i førersiden, fortæller Carsten Lykke og fortsætter:
- Med denne løsning slipper chaufføren for først at lægge handskerne i det store, udvendige opbevaringsrum og derefter at stige ind i bilen og sætte træskoene løst på det øverste trin. Og bagefter slipper han for, at træskoene falder ned i den nærmeste vandpyt, hvis han ikke lige rammer rigtigt, når han vil tage dem på igen.
Lastbilmæglerens enkle men geniale løsning kan både monteres på de nye DAF XG og XG+-modeller, som Carsten selv leverer fra nye, samt leveres til andre lastbilforhandlere og opbyggere for eftermontering. Ved eftermontering medleveres en skabelon til markering af udskæringen i det øverste panel, så udskæring og pasform bliver perfekt, og behovet for efterfølgende lakreparation elimineres. Selve opbevaringsrummet er støbt i glasfiber og overfladebehandlet med gelcoat, så det kan støbes fast i det øverste panel under førerdøren. Det leveres umalet, da gelcoaten giver en modstandsdygtig og rengøringsvenlig overflade.

.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Stykgodscenter i Skive har fået ny seks nye city gardintrailere
- Asfaltarbejde på motorvej ved Horsens vil påvirke trafikken frem til juli
- Dansk kranproducent har lanceret ny kran til byarbejde
- Nyt samarbejde skal øge virksomheders mulighed for at få arbejdskraft
- Synsvirksomhed ruster sig til nye syn af opbyggede køretøjer
- Transport bidrager til vækst i serviceproduktionen
- MAN Truck & Bus Danmark er nu en del af Semler Gruppen
- 11 gange dagligt - tabt gods skaber farlige situationer på vejene
- Semler Gruppens køb af MAN Truck & Bus Danmark er godkendt
- Fynsk transportvirksomhed har hentet to nye city-trailere med gardiner og skydetag
- Østrigs har indføret kørselsforbud i påsken
- Vejdirektoratet undersøger jordens egenskaber under vejen til havnen
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




