Næste etape af EU’s vejpakke træder i kraft
Onsdag 26. januar 2022 kl: 10:20
Af: RedaktionenI løbet af februar træder en række nye regler i kraft, når næste del af EU’s vejpakke bliver udrullet. De nye regler skal være med til at sikre ordnede forhold og vilkår i transportbranchen.
Tirsdag den 25. januar 2022 har Folketinget 3. behandlet og vedtaget lovforslag 62 A, der er en del af Vejpakken. Vedtagelsen af L62 A betyder, at næste del af EU’s Vejpakke kan blive implementeret i Danmark.
Vejpakken er en del af udmøntningen af to EU-forordninger og et direktiv, der blandt andet skal sikre, at chauffører, der fragter varer rundt på de danske og europæiske veje, har ordentlige forhold og arbejdsvilkår, samt at konkurrencen på det danske og europæiske marked er fair for vognmændene og transportbranchen.
- Med Vejpakken tager vi et stort og vigtigt skridt i den rigtige retning for en mere fair og konkurrencevenlig transportsektor. Chauffører i hele EU får ordentlige arbejdsvilkår, og Vejpakken modvirker unfair konkurrence, der går ud over danske vognmænd, der behandler deres chauffører ordentligt, siger transportminister Benny Engelbrecht.
- Implementeringen af endnu en del af EU's vejpakke er med til at sikre, at godskørsel i Danmark og Europa kommer til at ske med ordentlige vilkår for hele branchen. Transportbranchen er en vital del af samfundet og derfor er det vigtigt for både branchen men også alle andre, at der er standardiserede regler på tværs af hele unionen., siger vicedirektør i Færdselsstyrelsen, Jesper Høgh Bach.
Nye regler, der træder i kraft om kort tid
Den 2. februar 2022 træder nye regler for udstationering af førere i vejtransportsektoren i kraft. Reglerne gælder bl.a. ved cabotagekørsel i Danmark, og de nye regler fastsætter hovedsageligt vilkår for virksomheder, der er etableret i andre EU-medlemslande, som udstationerer førere i Danmark.
Endvidere er der en enkelt bestemmelse, der vedrører danske virksomheder, som har udstationeret førere i andre EU-medlemslande.
Samme dato træder nye regler om cabotagekørsel i kraft, som blandt andet betyder, at der fremover må foretages tre cabotageture inden for en uge, hvorefter køretøjet vil have en karensperiode på fire dage, hvor der ikke må foretages yderligere cabotagekørsel i Danmark.
Følg de nye regler på Færdselsstyrelsens hjemmeside.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Fire-akslet trailer kan rumme 71 kubikmeter skrot
- Personbiler bliver også taget for overlæs
- Tysk vognmandsorganisation er uforstående over for et enkelt punkt
- Østrig har tilsidesat sine forpligtelser
- Trafikdosering kan ikke kritiseres, hvis den udelukkende tager form af en undtagelsesvis hastighedsbegrænsning
- Påhængsvogn med tre-aksler har bred rampe
- Narkohund fandt over 100 kg hash i pakkecenter
- Sværlasttrailer får udgangspunkt i det sydvestligste Sønderjylland
- Ringvej ved Viborg bliver spærret i 14 dage
- Pulje til grøn omstilling af tung vejtransport 2026 har fået flere penge
- Branchen er præget af usikkerhed over forholdene på el-markedet.
- To-akslel city-trailer får base I Toftlund
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




