Løstrailere til Oslo kommer med skib til Halmstad
Onsdag 8. december 2021 kl: 11:06
Af: RedaktionenDen danske transort- og logistik-koncern, Freja, er begyndt at kombinere landevejstransport med færgetransport og transport med tog
Freja har gennem i de seneste år haft fokus på mere miljø- og klimavenlige transporter og har med succes benyttet sig af at sende løstrailere med skib på ruterne Danmark-Finland og Danmark-Norge. Siden 2019 har løsningen også været brugt instrument på ruter til og fra Sverige. Den første rute i Sverige startede mellem Jylland og Skåne, hvor der er meget samhandel.
Seneste skud på stammen er en rute til Oslo, som er en kombineret løsning mellem landevejstransport, transport med færge og transport med tog. Trailerne køres til havnen i Grenå, hvor de sendes med færgen til Halmstad, hvor de bliver omlastet til tog, som kører dem til en terminal i Oslo. Her bliver de hentet af trækkere, der kører dem ud til modtageren. Løsningen er ny, og Freja har store forventninger til at have en grøn løsning med stabil kapacitet.
I praksis foregår de kombinerede transpoter ved, at en lastbil eksempelvis henter en forsendelse hos en kunde i Danmark og kører traileren til en havn. Her kan chaufføren så koble under en anden trailer, som han kører ud til den danske modtager. På samme måde foregår det eksempelvis i Sverige, hvor svenske vognmænd og chauffører kører trailere mellem havnen og modtager eller afsender. Freja peger på, at leveringstiden er kort, da der er afgang fra begge sider to gange om dagen, når det gælder transporter mellem Danmark og Sverige.
Freja fremhæver, at fordelene ved de kombinerede transporter er store, da Freja undgår at sende et stort antal lastbiler sover Fyn og Sjælland, hvilket er med til at reducere trængselsudfordringerne. Løsningen har også en grøn profil, da mange motorvejskilometer bliver erstattet af konsoliderede transporter med færge over Kattegat. En yderligere fordel er, at en chauffør kan håndtere fire-fem læs pr. dag, hvilket er vigtigt i en tid, hvor manglen på chauffører er en stadig større udfordring.
Freja har løbende koblet flere linjer på de uledsagede trafikker og har i dag også en løsning, hvor løstrailere bliver sendt med tog mellem Taulov i Trekantsområdet og Katrineholm sydvest for Stockholm. Begge terminaler ligger strategisk godt placeret. Taulov er et logistiks centrum i Danmark, og Katrineholms terminal er placeret midt i Mälardalen, hvorfra man har nem adgang til Ørebro, Eskilstuna og Stockholm. Denne rute har afgange tre gange om ugen. Hele jernbanestrækningen er elektrificeret, så man eksempelvis på ruten mellem Kolding og Ørebro kan opnå en CO2 reduktion på op til 80 procent sammenlignet med traditionel landevejstransport.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Herfølge-vognmand har hentet to-akslet link-trailer i Hedensted
- Danskbaseret transportkoncern er ny olympisk logistik- og transportpartner
- Pickup'er er leveret med sneplov og saltspreder
- Fredag 7. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Lastbilanlæg i Malmö lukker efter tre år
- Britisk rederi-koncern udvider kapaciteten til og fra Tilbury øst for London
- Omsætningen steg hos dansk rederikoncern
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Antallet af konkurser faldt i oktober - med store forskelle mellem regioner og brancher
- Ny fabrik i Fredericia skal håndtere tre millioner dåser og flasker - dagligt
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





