To ministre tog første spadestik på tysk side til Femern-forbindelsen
Mandag 29. november 2021 kl: 13:15
Af: RedaktionenTransportminister Benny Engelbrecht (S) og transportminister i Slesvig-Holsten, Dr. Bernd Klaus Buchholz (FDP) tog mandag første spadestik på tysk side. Det skete efter, at de tyske myndigheder har givet grønt lys for, at byggeriet på tysk side kunne gå i gang. Flere klager har forsinket byggeriet i en halv snes år. Efter de første planer skulle den faste forbindelse mellem Tyskland og Danmark have stået færdig i 2018. Nu ventes forbindelsen at åbne for trafik - både tog og biler - i 2029
Fredag 1. januar i år blev første spadestik til Femern Bælt-forbindelsen taget virtuelt på dansk side. Mandag 29. november kunne første spadestik på tysk side gå i jorden. Den danske transportminister Benny Engelbrecht var med i Puttgarden for at deltage i markeringen af anlægsprojektet.
- Femern Bælt-forbindelsen er et utrolig vigtigt anlægsprojekt for både Danmark og Tyskland, ja for hele Europa. Det er en milepæl i den efterhånden mangeårige historie om Femern Bælt-forbindelsen, og jeg er glad for, at vi i dag har sat spaden i jorden i Puttgarden, så vi nu arbejder på begge sider mod det fælles mål, siger Benny Engelbrecht.
Dr. Bernd Buchholz, der er minister for økonomi, transport, beskæftigelse, teknologi og turisme i Slesvig-Holsten, har set frem til i dagen.
- Den nye højhastighedsforbindelse vil ikke kun bringe København tættere på Hamborg, men også Lübeck tættere på Fehmern. Det vil fremover kun tage 49 minutter at komme fra Burg til arbejdspladsen eller uddannelsesstedet i Hamburg, siger Dr. Bernd Buchholz og fortsætter:
- Med den betydelige tidsreduktion inden for både international og regional transport vil salgsmarkederne vokse betydeligt. Modelberegninger har vist, at der kan forventes en vækst i beskæftigelsen i regionen Ostholstein på 600 til 1.110 arbejdspladser som følge af den forbedrede trafikinfrastruktur.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Virksomheder skal betale 100 millioner kroner
- DSB kan blive infrastrukturforvalter på S-banen
- - Så langt er vi nået på et halvt år
- Jernbaneprojekter får tilført ekstra midler
- 44 meter lang maskine fjerner revner i skinnerne i Vendsyssel
- Baneanlægget i Aarhus blive digitalt
- Sidste etape af sporfornyelse på sjællandsk hovedstrækning går i gang
- Nye togvogne er godkendt og må køre over grænsen
- Sporarbejde mellem Fredericia og Padborg bliver afsluttet i løbet af efteråret
- Bus påkørte jernbanebom
- Det første IC5-tog er ankommet til Danmark
- Politisk flertal giver penge til øget sikkerhed ved perronovergange
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |