Baneoperatører kan køre med lommevogne på visse reviderede betingelser
Fredag 23. april 2021 kl: 12:23
Af: RedaktionenTrafikstyrelsen udstedte 20 april et revideret påbud til jernbanegodsvirksomheder, der transporterer lastbiltrailere på lommevogne. Efter en hændelse 13. januar, hvor en sættevogn løftede sig på en lommevogn på en togstamme på vej over Storebæltsbroens lavbro, blev togtransport af sættevogne på lommevogne indstillet i en periode frem til 5. februar, hvor kørslen kunne genoptages på visse betingelser - blandt andet ekstra fastspænding
Det reviderede påbud omhandler supplerende sikkerhedsforanstaltninger og indsendelse af dokumentation ved transport af trailere på lommevogne.
Trafikstyrelsen har på baggrund af en arbejdsgruppe under det Europæiske Jernbaneagentur taget initiativ til at opdatere påbuddet omkring supplerende sikkerhedsforanstaltninger ved transport af trailere på lommevogne.
Arbejdsgruppen havde til formål at finde løsninger, der kan tillade en sikker afvikling af godstrafikken med sættevogne på lommevogne.
Det nye påbud indeholder ikke et krav om yderligere fastspænding af trailere over Storebælt.
Det indeholder i stedet en række andre foranstaltninger, herunder et minimumskrav til lommevognens skamles vertikale låseeffekt på minimum 85 kN, og at den enkelte trailer, der lastes på lommevognene, vejer mindst 14 ton, hvilket skal sikre en forsvarlig afvikling af transporterne. Der er også angivet, under hvilke betingelser den kritiserede lommevogn af typen MAZ80800 kan benyttes.
Interesserede kan se det opdaterede påbud om supplerende sikkerhedsforanstaltninger og indsendelse af dokumentation ved transport af trailere på lommevogne her:
Interesserede kan se det opdaterede påbud om supplerende sikkerhedsforanstaltninger og indsendelse af dokumentation ved transport af trailere på lommevogne her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Banedanmark inviterer til broklap-montering
- Skærver og fast biobrændsel opvejede fald i import af fossile brændsler
- Energihavn i Malmö får nyt jernbanespor og øger intermodaliteten
- DSB melder om god fremdrift i investeringer
- Sveriges største havn noterer fremgang inden for containergods
- Varde Kommune sætter ekstra skilte op ved jernbaneoverskæringer
- Togdriften mellem Oksbøl og Nr. Nebel er indstillet efter uheld i jernbaneoverskæring
- Midlertidig skiltning skal advare ved jernbaneoverkørsler
- Traktor kom i vejen for tog i jernbaneoverskæring nordvest for Varde
- Togulykke mellem Tinglev og Kliplev 15. august:
- Togene kører langsommere gennem jernbaneoverskæringer uden bomme
- Sydvestjysk kommune skærper fokus på sikkerheden ved jernbaneoverkørsler
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |