Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dansk transport- og logistikkoncern køber grund ved Stockholm

Fredag 11. december 2020 kl: 11:24
Share  


Af: Redaktionen

Dansk transport- og logistikkoncern køber grund ved Stockholm

Frode Laursen-koncernen, der har hovedsæde i Vitten nordvest for Aarhus, har købt jord og råder nu over en 175.000 kvadratmeter stor grund i Eskilstuna Logistikpark, der med en beliggenhed tæt på Stockholm og direkte adgang til motorvejs- og jernbanenet ligger strategisk godt placeret for at dække det befolkningstætte Mälardal-området

Eskilstuna Logistikpark passer godt til Frode Laursen, der via store multishare logistikcentre og et omfattende distributionsnetværk håndterer dagligvarer for mærkevare-leverandører ud til kunder og butikker. 


 - Eskilstuna Logistikpark har en fantastisk god placering for en virksomhed som vores, og vi er meget glade for at have erhvervet grunden, siger Frode Laursen's koncerndirektør Thomas Corneliussen og fremhæver det gode samarbejde med kommunen.


- Vi har haft et rigtig godt samarbejde om grundkøbet, og vi ser virkelig frem til at etablere os i Eskilstuna. I Sverige har vi forvejen flere store logistikcentre omkring Göteborg og Helsingborg, hvor vi beskæftiger et stort antal medarbejdere.


Også Eskilstuna glæder sig til at kunne byde Frode Laursen velkommen.


- Vi ser frem til et godt samarbejde og til at støtte Frode Laursen i deres udvikling. Denne store investering er et bevis på, at Eskilstuna tilbyder de rette betingelser for effektiv og bæredygtig logistik, siger David Hoffmann, der er VD for Eskilstuna Logistik & Etablering AB. VD er en forkortelse af verkställande direktör, som svarer til en administrerende direktør på dansk.


Frode Laursen købte de første 40.000 kvadratmeter i Eskilstuna tilbage i 2016. De kvadratmeter er nu blevet suppleret med yderligere 135.000 kvadratemter.


 - Det er glædeligt, at en af Nordens største aktører inden for lager og logistik vælger at etablere sig i Eskilstuna Logistics Park. Med det ekstra areal kan Frode Laursen udvide og fortsætte med at vokse bæredygtigt i Eskilstuna for sine kunder i Stockholm-Mälardalen i mange år fremover, hvilket skaber betingelser for mange nye job, siger Mikael Johnsson, etableringschef, Eskilstuna Logistik & Etablering AB.


Den nordiske logistikvirksomhed regner med at påbegynde byggeri af nyt, stort logistikcenter i det nye år.






Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Plastpallen kan bruges igen og igen - også før og efter brug
- Lagerautomater har forandret arbejdsgangen lagerhotel
- CO2-neutral teknik til skibe skal testes i Aalborg
- Transportkoncern udvider i Sverige
- Europæisk virksomhed har lagerløsninger på lager
- Grosist-virksomhed investerer i robotlager
- Transportkoncern skal håndtere enzymer
- Dansk transport- og logistikkoncern køber grund ved Stockholm
- Specialist i natdistribution har købt firma med speciale i tidskritiske lager- og logistikløsninger
- Dobbelt-kvartpalleløfter letter arbejdet
- Supermarkedskæde vil selv tage sig af det daglige brød
- Logistikcenter ved Greve har solceller på taget

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst