Det maritime transportområdet kan søge om støtte på samlet 2,8 millioner euro
Tirsdag 8. september 2020 kl: 12:14
Af: RedaktionenNordisk Energiforskning sætter 2,8 millioner euro - godt 20,8 millioner kroner - af til projekter, der skal mindske udledningen af drivhusgasser i den maritime transportsektor. Energiteknologisk Forsknings- og Demonstrationsprogram (EUDP) støtter initiativet med 468.000 euro - godt 3,82 millioner kroner
De nordiske lande står stærkt i det globale marked for maritim transport. Derfor har Nordisk Energiforskning under Nordisk Ministerråd afsat midler til et fællesnordisk initiativ, der skal støtte innovative udviklings- og demonstrationsprojekter inden for området på tværs af Norden.
Initiativet fokuserer på koncepter til den maritime transportsektor med fokus på brint, ammoniak og andre brændstoffer baseret på bæredygtigt produceret brint samt projekter om biobrændsler eller batterielektriske fremdriftssystemer.
Projekt skal leve op til flere krav for at komme i betragtning til midlerne:
- Projekterne skal udnytte og udbygge de fællesnordiske kompetencer inden for den maritime sektor
- Der skal som minimum deltage to nordiske lande i hvert projekt. Desuden skal hvert projekt involvere mindst en kommerciel partner og en forskningsinstitution, typisk et universitet eller et GTS-institut, der skal lede projektet
- Ansøgere skal sende en fællesansøgning til Nordisk Energiforskning. De danske deltagere skal desuden sende en særskilt ansøgning til EUDP (Energiteknologisk Forsknings- og Demonstrationsprogram), der støtter den danske deltagelse. Projekter, der bliver søgt ved EUDP, skal have en dansk projektejer og søges med udgangspunkt i de regler og projektskabeloner, der bruges ved ansøgninger til EUDP
Potentielle ansøgere til indkaldelsen fra Nordisk Energiforskning har mulighed for at deltage i et webinar om indkaldelsen 14. oktober 2020
Interesserede kan læse mere om indkaldelsen fra EUDP her:
Tidsplan:
- 28. oktober 2020 klokken 15:00: Ansøgningsfrist
- Februar 2021: Afgørelse fra Nordisk Energiforskning
Om Nordisk Energiforskning (NEF):
- Nordisk Energiforsknings (NEF) primære formål er at støtte det nordiske energisamarbejde
- NEF finansierer og fremmer det nordiske samarbejde, skaber forskningsbaseret grundlag for energipolitiske beslutninger og udgør et forbindelsesled mellem industri, forskning og politiske aktører
- NEF har et særligt fokus på bæredygtige og konkurrencedygtige energiløsninger. Institutionen arbejder desuden i europæisk regi.
- NEF er placeret i Norge
Om EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram):
EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) er en offentlig tilskudsordning, der støtter ny teknologi på energiområdet, som kan bidrage til at indfri Danmarks målsætninger inden for energi og klima
I alt deltager Sverige, Norge, Island, Finland og Danmark i initiativet, der samlet udgør 2.040.528 millioner euro. Beløbet suppleres med 794.750 euro i top-op-midler fra Nordisk Energiforskning. Det danske bidrag fra EUDP udgør 468.000 euro.
Alle potentielle ansøgere kan søge vejledning hos EUDP frem til ansøgningsfristen 28. oktober 2020.
Om Energistyrelsen:
- Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald
- Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning
- Energistyrelsen har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald
- Energistyrelsen er ansvarlig for, at den danske energi- og forsyningslovgivning understøtter den ønskede udvikling og gennemfører til brug herfor løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt
- Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder
- Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Vognmand i Odense har trukket en udtrækstrailer til Odense
- Metroselskab sender drift og vedligeholdelse af fire metro-linier i udbud
- Transportvirksomhed syd for Aarhus har fået depotopladning
- Fredag 4. juli 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Nyt selskab skal gøre opladning nemmere og billigere
- Signalsystem på Fyn får støtte fra EU
- Fjernbus på vej fra København til Wien forulykkede nord for Berlin
- Mindre flytteforretning på Sjælland er gået konkurs
- Transportvirksomhed i Kolding investerer i elektriske lastbiler
- Flere tog med færgerne over Øresund
- Ekspertudvalg klar med anbefalingerne til fremtidens lokale kollektive transport
- Ny asfalt skal mindske partikelforurening fra trafikken
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |