Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
BILPRODUCENT- OG VOGNMANDSORGANISATION:

Transportsektor og bilindustri vil have skub i forhandlinger om vægt og dimensioner

Fredag 18. juli 2025 kl: 10:31
Af: Redaktionen

Forhandlingerne i EU’s transportministerråd om revisionen af direktivet om vægt og dimensioner for tunge køretøjer går ifølge en række organisationer fra transportsektoren og bilfabrikanterne så trægt, at de i et åbent blev til det danske EU-formandsskab og EU's medlemslande skubber på og samtidig ønsker en mere fleksibel tilgang til den grønne omstilling


I brevet, der har bilfabrikanternes europæiske organisation, ACEA, og vognmandsorganisationerne NLA (DTL, SÅ, NLF og SKAL), franske FNTR, tyske BGL samt hollandske TLN, som afsendere, står det blandt andet:


”Den fortsatte forsinkelse i vedtagelsen af et revideret direktiv om vægt og dimensioner bidrager til den langsomme markedsudbredelse af nul-emissionskøretøjer”


Først og fremmest ønsker organisationerne, at en forøgelse af vægt- og akseltryksgrænser på nye klimavenlige lastbiler skal give de samme vilkår, som i dag gælder de traditionelle diesellastbiler.


- Forslaget, som det ligger fra EU-Kommissionen, vil give nul-emissionskøretøjer mulighed for op til 90 cm ekstra længde, op til fire tons ekstra totalvægt og forøgelse af drivakseltrykket med et ton. Det er helt nødvendigt, at man i ministerrådet indser, at batteridrift koster på nyttelasten og fylder mere i længden. Ellers kommer vi ingen vegne med den grønne omstilling, siger administrerende direktør i NLA, Torsten Laksafoss Holbek.


- Og så skal man give medlemsstaterne mulighed for at hæve den tilladte vægtgrænse til mindst 44 ton i internationale transporter, som EU-Kommissionen har foreslået, fremhæver han videre.


Fart på udbredelse af modulvogntog
Desuden vi organisationerne have sat hastigheden op på udbredelsen af modulvogntogskonceptet, så man kan fremme grænseoverskridende drift med de lange køretøjskombinationer i hele EU.


Og hvis to lande allerede er enige om det, skal de kunne fortsætte med at køre grænseoverskridende med endnu højere vægte og længder.


- Det er helt afgørende, at adgangen til at anvende modulvogntog præciseres - både nationalt og særligt, hvad angår adgangen til grænseoverskridende transport. Her har vi lang en erfaring med at køre med højere vægte og større dimensioner i Norden, som vi skal værne om, understreger Torsten Laksafoss Holbek.


Organisationer roser det danske EU-formandskab
Organisationerne glæder sig over det danske EU-formandskabs ambition om at nå frem til en fælles holdning til revisionen af direktivet, inden formandsperioden udløber til nytår. Og de nordiske lande har som helhed en stor interesse i både at have bedst mulig udnyttelse af det grønne materiel og fleksible grænse for vægt og dimensioner.


- NLA arbejder intensivt for, at vi får bevaret vores nordiske model for grænseoverskridende transport og desuden opnår ensartet kapacitet på de elektriske køretøjer. Det er alt sammen med til at gøre transporten mere klimavenlig, siger Torsten Laksafoss Holbek.


Interesserede kan se det åbne brev (engelsk) fra bilfabrikanternes europæiske organisation ACEA sammen med vognmandsorganisationerne NLA (DTL, SÅ, NLF og SKAL), franske FNTR, tyske BGL samt hollandske TLN her:


https://dtl.eu/media/25pn2hdx/open-letter-on-the-revision-of-the-weights-and-dimensions-directive-by-acea-bgl-fntr-nla-and-tln_17-july-2025.pdf



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ændret bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med modulvogntog er sendt i høring
- Fredag 18. juli 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Transportsektor og bilindustri vil have skub i forhandlinger om vægt og dimensioner
- Vognmand på Vestsjælland valgte forvogn med fire aksler
- Ny bekendtgørelse om dobbelttrailer-vogntog er sendt i høring
- Køle-serie bliver udvidet med to nye multitemperaturenheder
- Tysk haveselskab sætter gang i automatisering af terminaktraktorer
- 780 heste har to aksler at trække på
- Fire-akslet tip-trailer har fået lidt ekstra
- Politiet har anholdt bagmænd og bude anholdt i sag om narkosalg
- Supermarkedskæde fik banankasser med kokainpakker
- God messesnak førte til god handel flere år senere

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst