Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Fransk tog-koncern skal levere tyskbyggede batteri-tog til Sachsen

Onsdag 5. februar 2020 kl: 12:44
Af: Redaktionen

Fransk tog-koncern skal levere tyskbyggede batteri-tog til Sachsen

Den franske koncern, Alstom, der blandt andet har leveret regionaltog til Nordjyske Jernbaner, skal levere 11 Coradia Continental batteridrevne el- tog frem mod år 2023 til trafikselskabet Verkehrsverbund Mittelsachsen GmbH, der har hovedsæde i Chemnitz i delstaten Sachsen. Investeringen i togene er støttet af ZVNL - Der Zweckverband für den Nahverkehrsraum Leipzig, som står for planlægning, finansiering, anlæggelse og drift af baner og stoppesteder i Leipzig-området

Alstom markerer med ordren på de 11 batteridrevne regionaltog, at koncernen kan levere alle former for tog på markedet herunder et komplet udvalg af emissionsfrie tog med effektive elektriske motorer, som er kompatible med avancerede brint- eller batteri-systemer. 


De 11 tog skal betjene passagerer på ruten Leipzig- Chemnitz. Kontrakten har en anslået værdi omkring 100 millioner euro og indeholder også vedligehold. 


I 2014 indgik Alstom aftale med VMS om levering af 29 Coradia Continental elektriske regionaltog. For at forbinde 80 kilometer ikke- elektrificeret jernbane mellem Chemnitz og Leipzig anmodede myndighederne om en batteridrevet version af togene. De nye tog forventes at blive taget i brug i 2023. De bliver bygget på Alstoms tyske fabrik i Salzgitter i delstaten Niedersachsen. Det batteridrevne system bliver designet og leveret fra Alstom anlæg i Tarbes i Frankrig.


- Vi er ufatteligt stolte over at levere en bæredygtig og fuldstændig skræddersyet løsning til de ansvarlige myndigheder. Med denne gennemtænkte løsning adskiller Alstom sig på markedet ved at tilbyde alle former for emissionsfri tog. Som en del af vores samfundsansvar, sætter Alstom et intenst fokus på bæredygtig mobilitet og tilbyder derfor skræddersyede løsninger, der gør løsningen attraktiv men også omkostningseffektiv, siger Gian Luca Erbacci, der er Senior Vice President i Alstom Europa. 


Coradia Contiental BEMU-togene ligner de tog, der allerede anvendes på Dresden-, Riesa- og Zwickau-ruterne. Hovedforskellen består i, at BEMU-togene også har højeffektive batterier på togenes tag. De nye Coradia Continental BEMU-tog er udviklet med Alstoms store erfaring indenfor batteridrevne trækkraftsystemer fra Coradia iLint, Citadis sporvogne og Prima H3 lokomotiver. 


Coradia Continental BEMU-tog har en rækkevidde på 120 kilometer og kan køre på både elektrificerede og ikke-elektrificerede jernbanestrækninger. Et trevogns-tog er 56 meter langt og udstyret med 150 siddepladser. Toget har en tophastighed på 160 km/t i batteritilstand. Batteriernes kapacitet (højeffektive lithium-ion) er beregnet til at sikre ledningsfri drift af ruten fra Chemnitz til Leipzig uden at ofre ydeevne eller komfort. 


- I Alstom er vi stolte over at levere endnu en bæredygtig løsning til Tyskland - efter at have leveret brinttog kommer vi nu også til at levere batteritog. Batteritogene er et super godt grønt alternativ, og vi ser stort potentiale i Coradia Continental også på det skandinaviske marked, siger Emmanuel Henry, der er direktør i Alstom Danmark.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Banedanmark inviterer til broklap-montering
- Skærver og fast biobrændsel opvejede fald i import af fossile brændsler
- Energihavn i Malmö får nyt jernbanespor og øger intermodaliteten
- DSB melder om god fremdrift i investeringer
- Sveriges største havn noterer fremgang inden for containergods
- Varde Kommune sætter ekstra skilte op ved jernbaneoverskæringer
- Togdriften mellem Oksbøl og Nr. Nebel er indstillet efter uheld i jernbaneoverskæring
- Midlertidig skiltning skal advare ved jernbaneoverkørsler
- Traktor kom i vejen for tog i jernbaneoverskæring nordvest for Varde
- Togulykke mellem Tinglev og Kliplev 15. august:
- Togene kører langsommere gennem jernbaneoverskæringer uden bomme
- Sydvestjysk kommune skærper fokus på sikkerheden ved jernbaneoverkørsler

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst