Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Trafikselskab lægger ny forretningsplan

Onsdag 4. december 2019 kl: 12:01
Af: Redaktionen

Et Nordjylland, hvor det er let og enkelt at rejse sammen. Sådan lyder ambitionen i trafikselskabet NT’s nye forretningsplan, som blev godkendt på årets sidste bestyrelsesmøde. Forretningsplanen blev sat i gang på en lidt alternativ måde, da NT i foråret inviterede over 250 eksterne interessenter - herunder kunder, chauffører, leverandører, samarbejdspartnere og politikere til workshop, hvor grundstenen til forretningsplanen blev skabt. I den nye forretningsplan udfordrer NT endnu engang det traditionelle billede af et trafikselskab og fortsætter turen mod at blive et samlingspunkt for mobilitet i Nordjylland

NT skaber sammenhæng både i hverdagen og i weekenden og bidrager til vækst og trivsel i Nordjylland. Derfor er det NT’s rolle at binde Nordjylland sammen, og gøre en forskel i nordjydernes hverdag. 


- Vi er sat i verden for at flytte folk fra A til B og dermed skabe sammenhæng i Nordjylland. Som mobilitetsselskab forbinder vi ikke bare alle kollektive transportformer i Nordjylland - vores rolle er at sørge for, at det er nemt at komme til og fra arbejde, uddannelse, fornøjelser og hinanden, siger NT’s bestyrelsesformand Nuuradiin S. Hussein. 


Fremadrettet ønsker NT at skabe rammerne for, at mennesker i Nordjylland rejser meget mere sammen, end de gør i dag. 


- Når vi rejser sammen, så skaber vi et Nordjylland, hvor det er godt at være - så oplever vi noget sammen, vi mindsker trængslen og gør noget godt for miljøet. I fællesskab kan vi alle bidrage til den gode mobilitet og til vækst og trivsel i Nordjylland, lyder det fra trafikselskabet.


Når ambitionen er ”Et Nordjylland, hvor det er let og enkelt at rejse sammen”, er det samtidig også en erkendelse af, at det i dag ikke altid er sådan. De mange workshop i foråret viste med al tydelighed, at det kan være svært at navigere i den kollektive trafik, og for nogle afholder det dem helt fra at bruge busser, tog og andre kollektive transportformer. 


Derfor vil NT være mere synlig og nærværende for nordjyderne og for eksempel gå i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, ældrecentre, virksomheder og deltage i arrangementer rundt omkring i Nordjylland. Erfaringerne fra de mange workshop viste, at dialogen med nordjyderne er nøglen til i fællesskab at identificere forbedringsområder og sætte gang i projekter, der understøtter mobiliteten i Nordjylland. 


Fremadrettet vil NT derfor i endnu større grad end tidligere inddrage borgerne i Nordjylland i videre- og nyudvikling af både produkter og service, så det sikres, at løsningerne tager udgangspunkt i reelle ønsker og behov. Det vil være helt essentielt, hvis nuværende kunder skal fastholdes, og nye kunder tiltrækkes. 


- Hvis vi skal lykkedes med vores ambition, skal vores beslutninger være drevet af viden om vores kunder. Vi skal selvsagt sikre os, at vores tilbud og løsninger følger med udviklingen, og fortsætte den tætte dialog med kunder, samarbejdspartnere, eksperter, virksomheder og organisationer om fremtidens mobilitetstilbud i Nordjylland, siger Thomas Øster, der er direktør for NT.


Den nye forretningsplan indeholder fire fokusområder, som er udsprunget direkte af forårets workshops. 


- Alle de indsatser, som vi vil gennemføre, og alle de løsninger, som vi vil udvikle, tager udgangspunkt i fokusområderne. For at sikre at vi når vores mål og indfrier ambitionen om, at det skal være let at rejse sammen, er der opstillet en række måltal for hvert fokusområde, som vi konsekvent vil holde os for øje, siger Nuuradiin S. Hussein. 


Vi skaber det nordjyske mobilitetsfællesskab: Vi er den samlende kraft for et fællesskab, der sikrer den gode mobilitet i Nordjylland. Et fællesskab som alle 600.000 nordjyder kan se sig selv i og ønsker at være en del af

Vi er bannerfører for grøn omstilling af transport i Nordjylland: Vi tager ansvar for vores nærmiljø og gør det let og enkelt for nordjyderne at træffe det ”rigtige” valg, så flere rejser sammen. Vi omstiller vores busser, biler og tog til mere miljøvenlige og fremtidssikrede drivmidler som el, brint og biogas, og vi har en fornuftig balance mellem økonomi og miljø i processen

Vi har flere kunder i den kollektive trafik: Det Nordjyske Hovednet, som er rygraden i den kollektive trafik i landsdelen, er attraktivt og velfungerende, og vi har gode fleksible transporttilbud som Plustur, samkørsel og delecykler, der får vores kunder bragt frem til hovednettet via attraktive og velbeliggende knudepunkter

Vi gør det smartere og mere effektivt: Vi binder Nordjylland sammen og leverer mest mulig mobilitet og service til nordjyderne for pengene. Vi er effektive og arbejder hele tiden på at gøre tingene smartere ved at forenkle og automatisere processer og aktiviteter, hvor det er relevant og giver værdi






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst