15 personer er tiltalt for indsmugling af ni ton kokain
Tirsdag 12. maj 2020 kl: 12:45
Af: RedaktionenTirsdag blev 15 mænd tiltalt for omfattende indsmugling og handel med kokain i det, politiet kalder “Operation Goldfinger”. Sagen er efterforsket af Særlig Efterforskning Øst (SEØ) i samarbejde med politiet i en række europæiske lande
De 15 mænd er tiltalt for - i forskellig grad - gennem et organiseret netværk at have deltaget i indsmugling og handel med i alt ni ton kokain fra Holland, Belgien og Tyskland i en periode fra 2012 til sommeren 2019. Desuden er en række af personerne tiltalt for overtrædelse af våbenlovgivningen.
De tiltalte er to danske statsborgere, en svensk statsborger, to statsborgere i Kosovo og 10 albanske statsborgere. De er i alderen fra 21 til 50 år.
Operation Goldfinger har siden efteråret 2018 været efterforsket af SEØ, som ligger under Københavns Politi. Onsdag 26. juni 2019 slog politiet til og foretog anholdelser i både Danmark og udlandet. Sagen er efterforsket i samarbejde med politiet i Sverige, Tyskland, Slovenien, Belgien, Holland, Albanien og med Europol og Eurojust.
- Der er tale om en meget omfattende og alvorlig sag vedrørende indsmugling og handel med narkotika. Der er efter politiet og anklagemyndighedens opfattelse tale om et netværk af personer, som har handlet meget professionelt og organiseret gennem en lang årrække. Mængden af narkotika, der er kommet ind i blandt andet Danmark, er svimlende stor. Det er sjældent set, heldigvis, siger anklager Annika Jensen.
De 15 tiltalte, hvoraf flere er i familien med hinanden, har været varetægtsfængslet fra henholdsvis onsdag 26. og torsdag 27. juni sidste år og er fortsat varetægtsfængslet i sagen.
Sagen er berammet over 63 retsdage ved Københavns Byret fra fredag 4. december 2020 til torsdag 9. september 2021.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Norsk speditionsvirksomhed får danske ejere
- Pakkebud var også pakketyv
- Formand for transportfond takkede af i maj
- Transportfond har fået nyt bestyrelsesmedlem
- Politiet får flere fartsynder fra udlandet til at betale bøder
- Samarbejde mellem lastbilleverandør og uddannelsescenter skal styrke driftsøkonomien
- Transportkoncern med selskaber i otte lande øgede aktiviteterne og løftede resultaterne
- Sager om arbejdsskader og sociale forhold har udløst godt 17 millioner kroner
- Fire måneder har givet 2,4 millioner
- Vognmændene skal tænkes ind i Europas beredskab
- Fyns østligste erhvervshavn skal udvides
- Havneselskab med tre våde og en tør havn håndterede over en million ton i maj
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




