Klik venligst



  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Havnevirksomhed med hovedsæde i Fredericia leverer et tilfredsstillende resultat

Mandag 11. maj 2020 kl: 13:01
Share  


Af: Redaktionen

ADP A/S, der ejer og driver havnene i Fredericia og Nyborg og varetager driften af Middelfart Trafikhavn, fortsatte i 2019 udviklingen af sine kerneforretninger og af Taulov Dry Port. Fortsat høje godsmængder, stigende udlejningsaktiviteter i Taulov Dry Port, tilgang af nye kunder samt stigende mængder af produkter til genanvendelse og bulk-varer til landbrugsområdet var baggrunden for årets resultat

2019-resultatet på 60,5 millioner kroner, der får betegnelsen “tilfredsstillende”, ligger over det forventede niveau. Resultatet skyldes, at ADP i 2019 solgte Middelfart Trafikhavn til Middelfart Kommune i forbindelse med en ændret ejerstrategi.


ADP A/S peger på, at kerneforretningen i 2019 har været påvirket af en fortsat øget konkurrence og en uforudsigelighed påvirket af globale markedsvilkår. 


ADP’s ledelse peger på, at en positiv udvikling inden for flere produktområder er årsagen til, at selskabet kommer godt ud af 2019 med fortsat høje godsmængder.


Ro/Ro-gods kom ud af 2019 med en stigning på 0,6 procent. For råolie har der været en stigning i mængderne på 8 procent, mens containerforretningen viste et lille fald i forhold til 2018, som var et rekordår for containere på Fredericia Havn.


Derfor er det med ADP’s ord “tilfredsstillende”, at selskabet i 2019 under de nuværende markedsvilkår når en samlet godsomsætning på 7,9 millioner ton, svarende til en marginal stigning på 0,4 procent i forhold til 2018.


I 2019 øgede ADP sin markedsandel på fast bulk baseret på en positiv udvikling inden for agri-bulk segmentet med varer til landbrugsområdet. Specielt har ADP oplevet stigende mængder inden for produkter, der understøtter den grønne omstilling, herunder træpiller og bio-produkter fra landbruget. ADP har gennem mangeårige aftaler med de store grovvarekoncerner øget import og eksport af landbrugsprodukter fra Fredericia Havn. 


ADP har i 2019 haft en strategisk prioritet om at koble bæredygtige projekter med fokus på den grønne omstilling på sin kerneforretning. En positiv effekt af denne strategi har blandt andet givet sig udtryk i en stigende oplagring og udskibning af produkter til genanvendelse fra Fredericia Havn, som sidste år satte danmarksrekord med den hidtil største udskibning af produkter ti genanvendelse.
Samlet set håndterede ADP 104.000 ton recycling-produkter i 2019, hvilket svarer til en stigning på 120 procent i forhold til 2018.


I løbet af 2019 tog ADP nogle strategisk vigtige skridt i den langsigtede udvikling af sine havneterminaler og af Taulov Dry Port. I Taulov Dry Port har ADP med opførelsen af 49.300 kvadratmeter lager- og logistikfaciliteter markeret sig på markedet for moderne og fleksible lagerfaciliteter med central beliggenhed.


På Fredericia Havn vil nye pakhuse og forbedret infrastruktur sikre, at ASP kan tilbyde kunder og samarbejdspartnere fremtidssikrede løsninger.


2019-resultatet blev fremlagt på ADP-generalforsamlingen 21. april.




Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Multiplads på Djursland-havn har plads til mange ting
- Dansk værft vinder udbud om miljøskibe
- Gående og cyklende kan komme gratis ud at sejle på 53 færgeruter
- Søsterskibe kommer til at krydse hianden på Østersøen
- Hurtigfærge med en fortid på Kattegat skifter fra norsk til tysk rederi
- Rederi styrker sit fokus på fragt
- Corona-situationen får færgerederi til at fyre 650 medarbejdere
- Svensk færgerederi får bygget nye superfærger i Kina
- Hvad sker der, når robotterne komme om bord
- Gratis vejrdata skal blæse samfundet mod mere bæredigtighed
- Dagsfærge fra Det Irske Hav er blevet natfærge i Middelhavet
- Vestkysthavn får ny godsrute med forbindelse til Spanien, Portugal og Irland

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst