Kabetromler var skalkeskjul for cigaretter
Torsdag 20. februar 2020 kl: 10:25
Af: Redaktionen
Toldstyrelsen har fundet over 1,5 millioner cigaretter skjult i kabeltromler, der var pakket i en container, som var ankommet fra Østeuropa med skib til Aarhus Havn. Toldstyrelsen har beslaglagt de mange cigaretter
Toldstyrelsens systematiske overvågninger og analyser førte i slutningen af januar til, at en 45 fods container, der var ankommet til Aarhus Havn fra Østeuropa, blev udtaget til kontrol. Ifølge toldpapirerne var der tale om en uskyldig sending kabeltromler, men ved en nærmere kontrol viste det sig, at tromlerne indeholdt over 1,5 millioner ulovlige cigaretter.
- Det er et godt stykke arbejde, som tolderne har lavet. Vores toldkontrol bygger på intelligente risikovurderinger og overvågning døgnet rundt, og koblet med en god toldernæse har vi tilbageholdt de mange ulovlige cigaretter. Smuglerne bliver tiltagende dygtige til at skjule cigaretterne, og derfor er det også vigtigt, at vi hele tiden bliver bedre, siger underdirektør i Toldstyrelsen, Maren Holm Johansen.
Toldstyrelsen har fokus på cigaretter
De mange millioner cigaretter var skjult inde i kabeltromlerne. I det yderste lag af tromlerne var der intet at finde, men i midten af tromlerne fandt tolderne de mange cigaretter gemt. Det store beslag af ulovlige cigaretter bygger på Toldstyrelsens analyser, overvågning og daglige stikprøver på toldområdet, hvor der blandt andet er fokus på import af ulovlige cigaretter.
- Vi har blandt andet fokus på cigaretter, fordi der ofte også snydes med andet end kun afgifterne. Cigaretterne kan være produceret uden om reglerne eller være kopicigaretter og dermed være endnu mere sundhedsskadelige, end cigaretter i forvejen er, siger Maren Holm Johansen.
Afgiften af de godt 1,5 millioner cigaretter skønnes at være omkring tre millioner kroner, hvis de skulle sælges i Danmark. Hertil kommer eventuelle bøder. Toldstyrelsen undersøger lige nu sagen nærmere i et samarbejde med politiet og internationale toldmyndigheder.
Toldstyrelsen har i dag 800 medarbejdere til at sikre smidig handel og effektiv toldkontrol og kontrollerer de ydre grænser med kontrolenheder i hele landet, hvoraf Københavns Lufthavn og grænseovergangen i Padborg er de største.

.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Sveriges største containerhavn får ny direkte forbindelse til Asien
- Martin industrivirksomhed har fået ny ejer og nyt navn
- Fem 13-liters tilpassede lastbilmotorer driver indlandsfragtskib
- Flere tog med færgerne over Øresund
- Færgebatterier kan bruges som energilager på land
- Danmarks største rederikoncern har fået en bøde på 10 millioner kroner i fusionssag
- Havneselskab får kapitalfond som medejer
- Øresundslinjen har overtrådt sit tilsagn til Konkurrencerådet
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
- Hybrid ro/ro-færge til Det Irske Hav bliver testet i Kina
- Rute mellem Esbjerg og England startede for 150 år siden
- Dansk tankskib skal teste moderne sejl
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |