Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Flere jule-færger på Kattegat blev en kundesucces

Fredag 10. januar 2020 kl: 15:30
Af: Redaktionen

Hen over julen satte Molslinjen som et forsøg fire hurtigfærger ind på de travleste juledage, hvilket blev godt modtaget af Molslinjens kunder. Rederiet kan konstatere, at flere end nogensinde tog vandvejen til jul. Succesen får Molslinjen til at holde frekvens og kapacitet på Kattegat højere end normalt i januar

Normalt i årets første måneder er der to hurtigfærger til at betjene ruten mellem Aarhus og Odden. Men på baggrund af succesen med ekstra færger i julen 2019 er der  sat tre af katamaranfærger ind på ruten. Lige som i de travleste juledage er det hurtigfærgen Max, som egentlig sejler mellem Rønne og Ystad, der tager en ekstra tørn på Kattegat.


- Vi testede markedet med fire færger i de travleste juledage, og det blev taget rigtigt godt imod af vores gæster, som gav os den største juletrafik i Molslinjens historie. Det har givet os blod på tanden, så vi nu fortsætter med at holde kapaciteten højere end normalt, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.


Fordi hurtigfærgen Max kunne sættes ekstra ind på præcis de tidspunkter, hvor gæsterne ønskede at rejse, så steg juletrafikken med 12 procent i forhold til sidste år. 88 procent af alle tilgængelige billetter på den ekstra hurtigfærge blev solgt til julerejsende.


- Frekvens og pris afgør folks rejsemønstre hos os. Derfor tøver vi heller ikke med igen at sætte Max ind som ekstra færge fra på mandag 13. januar 2020, siger Jesper Skovgaard.


For folk med et ønske om en tur på tværs af landet har de tre færger flere fordele. Flere færger giver øget fleksibilitet med flere muligheder for at komme af sted.


- Og så har det også den konsekvens, at turene simpelthen bliver billigere. Vi har en dynamisk prisstruktur, så når der er flere pladser at vælge imellem, så falder prisen tilsvarende, siger Jesper Skovgaard.


Hurtigfærgen Max er den mindste af rederiets i alt fem hurtigfærger. Den sejler som udgangspunkt og sammen med Express 1 på ruten mellem Ystad og Rønne. Færgerne Express 2, Express 3 og Express 4 sejler på ruten mellem Odden og Aarhus.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst