Transportpolitikere studerer vejpakke og grøn omstilling i Bruxelles
Mandag 18. november 2019 kl: 11:42
Af: RedaktionenTransportminister Benny Engelbrecht (S) og sætter sammen med Folketingets Transportudvalg fokus på Vejpakken og den grønne omstilling af transportområdet, når de mødes i Bruxelles, hvor de blandt andet skal drøfte de danske prioriteringer med repræsentanter fra EU-systemet
Transportminister Benny Engelbrecht fremhæver, at social dumping på transportområdet skal bekæmpes, og at EU-Kommissionens vejpakke er et vigtigt redskab i den sammenhæng. Derudover peger han på, at den grønne omstilling af transportområdet er vigtig og afgørende for, at S-Regeringen kan nå sit klimamål om en 70 procents reduktion af CO2-udslippet i 2030.
Benny Engelbrecht ser derfor frem til at deltage under Transportudvalgets studietur til Bruxelles mandag, hvor udvalget blandt andet sætter fokus på Vejpakken og den grønne omstilling af transportområdet, når de mødes med blandt andre kommissær Violeta Bulc og Karima Delli, som er formand for EU-Parlamentets Transportudvalg.
- Det er vigtigt, at vi på tværs af partierne i Folketinget står sammen i kampen mod social dumping og i arbejdet for at sikre den grønne omstilling af transportområdet. Derfor ser jeg meget frem til, at jeg i dag skal drøfte de vigtige områder med mine danske kollegaer, når vi sammen tager dagsordenen op i EU, siger Benny Engelbrecht.
Forhandlingerne om EU-Kommissionens vejpakke er kørt ind i en afgørende fase, da der i øjeblikket foregår de afsluttende trilog-forhandlinger mellem EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og Ministerrådet.
- Det er et meget stærkt signal, Folketingets partier sender ved at prioritere dette besøg i Bruxelles i de afgørende faser af forhandlingerne om vejpakken, siger Benny Engelbrecht.
Under ministerens besøg byder programmet blandt andet på møder med den nuværende transportkommissær Violeta Bulc, EU-Parlamentsmedlemmet Andrey Novakov (EPP/BG), William Todts, der er direktør for Transport & Environment og Karima Delli, der er formand for EU-Parlamentets Transportudvalg samt EU-Parlamentsmedlemmet Ismail Ertug (S&D/DE).
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Nye anbefalinger bør følges op med massive investeringer i den kollektive trafik og mobilitetsløsninger
- Uddannelsesorganisation åbner for chaufføruddannelse til bus i Rødekro
- 50-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler
- Næste uge gennemfører Motorstyrelsen en større kontrol på Fyn
- Samarbejde kommer på sporet med direkte tog til Berlin og Prag
- Det kan der være noget i, sagde manden......
- Dansk og spansk selskab tilbyder en elektrisk pakke med lastbiler og opladning på abonnement
- Metroselskab sender drift og vedligeholdelse af fire metro-linier i udbud
- Signalsystem på Fyn får støtte fra EU
- Fjernbus på vej fra København til Wien forulykkede nord for Berlin
- Flere tog med færgerne over Øresund
- Ekspertudvalg klar med anbefalingerne til fremtidens lokale kollektive transport
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |