Dieselbilen samler energi op under kørslen
Fredag 10. marts 2017 kl: 10:22
Af: RedaktionenJH Transport og Logistik A/S i Brøndby fik i denne uge leveret sin første hybridlastbil og kan nu distribuere temperaturfølsomt gods for Rema 1000 i alle døgnets timer uden at komme op over støjgrænsen i beboede områder
![]() |
Hybridlastbil er opbygget, så chaufføren kan køre varer ud til butikkerne om natten uden at komme over støjgrænserne i bebyggede områder. Opbygningen består af en kasse fra Schmitz Cargobull, en lift fra Zepro og et køleanlæg fra Thermo King Cryo. Alle dele - også Scania-chassis'et med den hybride drivline - har undergået den hollandske PIEK-certificering, der støtter udviklingen af støjsvage distributionsmåder.
- Målet er, at få lov til at komme tidligere ind til byen og levere varer, således at vi kan være ude, når de øvrige trafikanter skal ind i byen og dermed undgå myldretrafik og forsinkelser, siger Jan Hansen, der driver JH Transport og Logistik A/S.
JH Transport og Logistik A/S og Rema 1000 er i dialog med Københavns Kommune om tilladelse til distribution i nattetimer og håber, den snart falder på plads. Ligesom mange andre byer har også København miljørestriktioner for vareleveringer, og mange steder må man først levere varer efter klokken 7 om morgenen. Københavns Kommune er interesseret i at finde løsninger på trafikproblemerne, men er også meget følsomme over for beboerklager om forurening og støj.
- Hybridlastbilen har et meget lavt CO2-udslip, og den er støjsvag, så borgerne kan få deres nattesøvn, påpeger Jan Hansen.
JH Transport er en af REMA 1000’s primære transportører af produkter på køl- og frost til København og Nordsjælland, og det er de to virksomheder i fællesskab, som er blevet enige om at teste hybridlastbilen til distribution af varer.
- Rema 1000 er discount med holdning og kvalitet til lave priser, men er også en virksomhed der interesserer sig for hele forsyningskæden. Vi investerer derfor gerne i bæredygtigt materiel til vores distribution, siger transportchef for Rema 1000, Preben Lyng.
Samme serviceløsninger
At køre hybrid kræver ifølge Scania hverken mere eller mindre service end en diesel version. Derfor har JH Transport tilkøbt en service- og reparationsaftale hos Scania. Der er endvidere tegnet en aftale med Scania om elektronisk og automatisk indsamling og opbevaring af fartskriverdata fra virksomhedens chauffører og køretøjer. Dermed går det hele automatisk, så chaufføren og virksomheden ikke skal overføre manuelt eller opbevare de vitale data.
Fakta om Rema 1000
- Rema 1000 begynder i Norge i 1948. I dag er det en dagligvarekæde med eksempelvis 287 butikker i Danmark. Forretningen vil være kendt som Skandinaviens mest værdidrevne selskab og arbejder derfor hele tiden på at skabe en kultur, hvor virksomhedens værdier definerer, hvem de er
Fakta om JH Transport
- JH Transport og Logistics A/S har over 20 års erfaring med transport af temperaturfølsomt gods i hele Danmark og det sydlige Sverige. Størstedelen af flåden er specielt indrettet til både køletransport og frysetransport, og virksomheden er en mangeårig partner til dagligvare- og fødevarebranchen.
Fakta om Scania hybridlastbilen
- Hybridlastbilen er en Scania P 320 LB4X2 med en almindelig 320 hk 9 liters forbrændingsmotor med SCR-teknik, hvorpå der er monteret en hybriddel. Den afbremses ved at drive en generator (en el-motor med dobbeltfunktion), der er monteret mellem motor og gearkasse. Strømmen lagres i et hurtigt opladeligt batteri, som derefter kan drive el-motoren. Hybridbilen kan dermed genanvende bremseenergien til fremdrift og kan køre på ren el-drift over afstande på over 2 kilometer
- Brændstofforbruget kan med en hybridbil reduceres med typisk 18 procent i distributionskørsel takket være opsamling og genanvendelse af
Mindre støj og udslip
- Kørsel med lastbiler og af-og pålæsning betyder støj. Mange kommuner forbyder derfor varedistribution i tæt beboede områder før kl. 07.00 om morgenen. En chauffør i en hybridlastbil kan for at begrænse støjen fra lastbilen eksempelvis slå over på ren el-drift og køre de sidste 300 meter til aflæsningsstedet uden anden støj en en svag summen fra el-motoren. Når han har læsset af, kan han så køre derfra på ren el-drift. Efter 300 meter kan han så koble tilbage på forbrændingsmotoren
- En hybridlastbil kan kombineres med kørsel på biodiesel som RME/FAME eller HVO, hvorved der kan opnås markant CO2-reduktion på op til 92 procent
Denne hybridlastbil blev i tirsdags leveret til JH Transport og Logistik A/S i Brøndby
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Myndigheder fandt 1,2 milliarder falske euro i postforsendelser
- Bødeudskrivelse for manglende betaling af vejafgift er suspenderet
- Is faldt fra lastbil og ødelagde forrude på varebil
- Rampe til færge blev hejst op af vandet og sat på plads
- Samsø-virksomhed fik gardintrailer med fast tag inden sneen faldt
- Fusk med grisetransporter fra Danmark fortsætter
- Betjent er uden for livsfare
- Biler og cykler på blive på Fanø
- Vognmand i Langeskov har fået to nye stjerner
- Tilbageholdelse af udenlandske køretøjer og rimelige bødesanktioner er på vej
- Sidste postmåling i 2025 viste, at posten kom frem
- Havneselskab investerer i nye kontrolfaciliteter i Fredericia
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |






