47 virksomheder har fået tilsagn og støtte til at omstille tung transport
Fredag 27. marts 2026 kl: 12:53
Af: Redaktionen
Der er givet tilsagn om tilskud for ca. 54 millioner kroner af puljens samlede budget på ca. 160 millioner kroner. (Foto: Jesper Christensen)
Vejdirektoratet har givet tilsagn til de første 47 virksomheder i årets pulje til grøn omstilling af tung vejtransport. I alt er der givet tilsagn om tilskud for ca. 54 millioner kroner. Midlerne skal gå til indkøb af 57 el-lastbiler, leasing af 68 el-lastbiler og 22 projekter med depotladning. Flere ansøgere vil løbende få svar
De første virksomheder har fået svar på deres ansøgninger i 2026-puljen til grøn omstilling af tung vejtransport. Vejdirektoratet har behandlet ansøgninger fra puljens første ansøgningsrunde, hvor der var lav tilskudsprocent, og givet tilsagn til 47 projekter fordelt på 47 virksomheder.
I alt er der givet tilsagn om tilskud for ca. 54 millioner kroner. Midlerne skal gå til indkøb af 57 ellastbiler, leasing af 68 ellastbiler og 22 projekter med depotladning.
- Der er ingen tvivl om, at der er stor interesse for at omstille den tunge transport, og vi kan se, at virksomhederne er klar til at investere. Så det er et vigtigt skridt i retning af en grønnere transportsektor, siger Mette Fynbo, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.
Puljen åbnede for ansøgninger onsdag 4. februar og er en del af den politiske aftale om udmøntning af Grøn Fond.
Der er fortsat 106 millioner kroner i puljen. Ansøgninger i anden ansøgningsrunde, hvor der er højere tilskudsprocent, behandles løbende efter først til mølle-princippet. Vejdirektoratet forventer at sende svar ud, efterhånden som ansøgningerne færdigbehandles.
Når alle ansøgere har modtaget svar, offentliggør Vejdirektoratet en samlet oversigt over tilskudsmodtagere og projekter.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Tre-akslet tip-kærre skal køre hos entreprenør i Salling
- Forholdet til transportministeren var ikke det bedste til det sidste
- Vognmændenens dagligdag er fyldt med kontrol og bureaukrati
- Arbejdsgiverorganisation for vognmænd oplevede og konstruktivt samarbejde med fagforbund
- Vognmandsorganisation fortsætter med samme bestyrelse
- Lastbilkontrol var rettet mod blomsterbiler - og afslørede flere tilfælde af snyd
- Det tog 14 timer at få tunnelelement på plads
- Ny takografteknologi skaber overblik
- Politiet konstaterede 39 køre- og hviletidsovertrædelser på Bornholm
- Elektrisk lastbil til dansk affaldsselskab blev vist frem i München
- Tip-trailer med automatisk rullepresenning kan rumme 61,5 kubikmeter i kassen
- Transportkoncern får godkendt sine klimamål
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)

.jpg)


