Polsk registreret lastbil havde fire paller med ulovlige puff bars på ladet
Tirsdag 27. januar 2026 kl: 09:21
Af: RedaktionenSøndag aften lidt før midnat standsede Udlændingekontrolafdeling Vest under Syd- og Sønderjyllands Politi en polsk indregistreret lastbil ved den dansk-tyske grænse for at udføre en kriminalitetskontrol. I lastbilen stod fire indpakkede paller, og betjentene kunne konstatere, at der under indpakningen var en stor mængde puff bars. Lastbilen blev efterfølgende taget ud til yderligere undersøgelser samt optælling af antallet af puff bars
Optællingen viste, at der på de fire paller var i alt 28.000 puff bars med smage som cola, jordbær, mango og skittles. Der var tale om ulovlige puff bars, da de er med søde smage, hvilket er ulovligt i nikotinprodukter i Danmark.
- Når vi får fat på så stor en mængde ulovlige puff bars, glæder vi os meget over, at de ikke lander i Danmark, hvor de med søde smage kan lokke unge mennesker til at bruge nikotinprodukter, siger vicepolitiinspektør Karsten Høy, fra UKA Vest ved Syd- & Sønderjyllands Politi.
Lastbilen blev ført af en 59-årig udenlandsk statsborger, som blev anholdt og sigtet for groft smugleri. Efter afhøring blev manden løsladt. Han er fortsat sigtet i sagen.
De ulovlige puff bars blev beslaglagt og indgår i den videre efterforskning af sagen.
Lidt om Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest):
- UKA Vest er en specialenhed under Syd- & Sønderjyllands Politi, der er placeret i Padborg
- UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseområdet, ligesom afdelingen analyserer, efterforsker og overvåger grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen - eksempelvis omrejsende kriminelle grupper, og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Toldstyrelsen, Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland
- UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Køretøjer under opbygning bliver fritaget for nye regler
- El-drevne lastbiler skal køre fast mellem Skåne og Jylland
- Polsk registreret lastbil havde fire paller med ulovlige puff bars på ladet
- Den ene ud af tre onboard-enheder udløser tre gange så mange bøder
- Palletyve i polsk varebil var rumænske
- Flytteforretning bliver en del af større transportkoncern
- Vi sorterer bedre, men affaldsbjerget vokser
- Fynsk vognmand hejser lad på ny kærre
- Pakkebudet var en politimand med politiskilt
- Snebroer på motorvejsrastepladsen vil koste fem-seks millioner pr styk
- Havnearbejdere i København har nedlagt arbejdet
- Redningskøretøjer kan fritages for vejafgift
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




