Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
REDERIORGANISATION:

Budskaberne fra New York Climate Week er et lyspunkt i en urolig tid

Torsdag 25. september 2025 kl: 20:46
Af: Redaktionen

Organisationen Danske Rederier er med på Climate Week NYC, der finder sted sideløbende med FN’s Ge­ne­ral­for­sam­ling i New York. Her meldes der om positivt fokus på den grønne omstilling og tiltro til, at IMO’s 176 medlemslande senere på året vil vedtage en historisk aftale om den regulering som skal sikre klimaneutral skibsfart


Hos Danske rederier peger man på, hvor det under FN's ge­ne­ral­for­sam­lin­g har i høj grad handlet om, at evnen til at samarbejde internt i FN er under stigende pres, er det anderledes opmuntrende at deltage i Climate Week. Her finder man events med en lang række både offentlige og private aktører og snart set alle industrier, hvor samtalen om nedbringelse af klimaaftrykket fortsætter ufortrødent med fokus på fælles løsninger med plads til både omstilling og kon­kur­ren­ce­ev­ne.  


- Hvis mul­ti­la­te­ra­lis­men er under pres generelt, så er IMO’s Net-Zero Framework-aftale et klart lyspunkt. Det bliver en milepæl i skibsfartens grønne omstilling, når aftalen - forhåbentligt - bliver endeligt vedtaget i oktober, siger Nina Porst, der er direktør for klima, miljø og sikkerhed i Danske Rederier. 


- Der er mange historier om tilbageslag for den grønne dagsorden for tiden, så ikke mindst på den baggrund har det været en fornøjelse at opleve stor opbakning til den grønne omstilling og de­k­ar­bo­ni­se­rings­dags­or­de­nen i New York, siger hun videre.


I en tale til en dansk arrangeret konference gav IMO’s ge­ne­ral­se­kre­tær, Arsenio Dominquez, udtryk for klar optimisme og tro på, at Net-Zero Framework-aftalen vil blive vedtaget. 


- Det er IMO’s rolle at samarbejde med 176 medlemsstater, finde en konsensus og komme videre, så vi kan fortsætte med at tackle noget, som vi alle er enige om har en negativ indvirkning på os, nemlig kli­ma­for­an­drin­ger­ne, og selvfølgelig fortsætte de­k­ar­bo­ni­se­rin­gen af ship­pings­ek­to­ren. Jeg er positiv og har tillid til medlemmerne i organisationen. IMO har aldrig skuffet, har IMO’s Ge­ne­ral­se­kre­tær Arsenio Dominquez udtalt til det danske medie, ShippingWatch. 


- Det er godt at fornemme en positiv stemning omkring IMO-aftalen. Men vedtagelsen er dog ikke nogen selvfølge. Alle sejl skal sættes i partnerskab mellem industri og medlemsstater frem mod oktober. Jeg er stolt af, at Danmark og den danske regering såvel som de danske rederier viser lederskab og går forrest med klar opbakning til global kli­ma­re­gu­le­ring af skibsfarten, siger Nina Porst. 





Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Speditionsvirksomhed er blandt Danmarks bedst ledede virksomheder
- Grundlaget for den nye regering har stærke maritime aftryk
- Russisk kaptajn var beruset
- Landets 117 godshavne håndterede 95,1 millioner ton
- Lad os nu fokusere på, at rederier er grønnere end deres rygte
- Containeromsætningen voksede med 13 procent over tre måneder
- Flere tog færgen
- Rederikoncern melder om fremgang i fragten på de fleste områder
- Det tog 14 timer at få tunnelelement på plads
- Havnesamarbejde skal bane vejen for vind-, offshore- og bulk-løsninger
- Geopolitisk krise kræver grøn brint til industrien og grønne brændstoffer til skibe, fly og forsvar
- Første del af tunnel mellem Danmark og Tyskland er på vej mod havbunden

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst