Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Færgerederi vil behandle egne og andre speditørers kunder ens

Mandag 22. juni 2026 kl: 11:42
Af: Redaktionen

Det norske færgerederi, Color Line, der blandt andet sejler mellem Hirtshals og de norske havne i Larvik og Kristiansand, ophører med at gøre forskel på egne og andre speditørers kunder efter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har indskærpet konkurrencereglerne over for rederiet


- Color Lines adfærd gav os anledning til at igangsætte en undersøgelse i forhold til, om rederiet har overtrådt konkurrencereglerne, siger vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Tine Rønde.


- Rederiet har frivilligt og tidligt i sagen valgt at ændre sin adfærd. Vi har i lyset af sagens konkrete omstændigheder og generelle ressourcehensyn valgt at afslutte sagen med en indskærpelse. Vi har dermed ikke taget endelig stilling til, om virksomheden har overtrådt konkurrencereglerne, siger hun videre.


Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har indskærpet over for Color Line Danmark A/S, at en pris- og gebyrstruktur, som favoriserer egne kunder og kan holde konkurrenter ude, kan udgøre et misbrug af en dominerende stilling. Desuden indskærper Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at et samarbejde mellem konkurrenter kan være i strid med forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler.


Sagen udspringer af, at speditionsvirksomheder har behov for en såkaldt ECS scanning af tolddokumenter, før de kan transportere gods med Color Line ud af EU. Det er Color Line, som står for denne scanning.


Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har foretaget en indledende undersøgelse af, om Color Lines gebyr for ECS-scanningen kunne være i strid med konkurrencelovens forbud mod misbrug af dominerende stilling, fordi Color Line kun opkrævede gebyret fra kunder, der ikke benyttede Color Lines egen speditionsvirksomhed.


Desuden har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplysninger om, at der kan have bestået en uformel aftale/praksis mellem flere erhvervsdrivende om intern afregning af gebyrer for mindre, driftsrelaterede ydelser. Denne praksis kan være i strid med forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler.  


Color Line har oplyst, at selskabet ophører med den potentielt ulovlige gebyrpraksis, og at procedurerne for toldbehandling fremover ændres.


Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke taget endeligt stilling til, om Color Line har overtrådt konkurrencereglerne.


Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemførte en kontrolundersøgelse hos Color Line i efteråret 2025. Her kom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i besiddelse af de oplysninger, der har givet anledning til at overveje, om Color Line har overtrådt konkurrenceloven.  


Lidt om sagen om Color Lines gebyr for toldbehandling og samarbejde med konkurrenter:
  • Color Line er eneste leverandør af færgeoverfarter med gods mellem Hirtshals og Larvik. Konkurrerende speditionsvirksomheder er derfor nødt til at benytte Color Lines færger, hvis de vil transportere gods til Larvik fra Hirtshals
  • Color Line opkræver et såkaldt ECS-scanningsgebyr fra de kunder, der benyttede konkurrerende speditionsvirksomheder, mens Color Lines egne kunder har været fritaget for gebyret
  • ECS-scanningsgebyret dækker den nødvendige scanning af tolddokumenter, som Color Line foretager for at dokumentere over for toldmyndighederne, at godset er ombord og har forladt EU
  • Når konkurrerende speditionsvirksomheder pålægges gebyr, som Color Lines egne kunder fritages for, kan det skade konkurrenternes mulighed for at konkurrere mod Color Line
  • Oplysninger i sagen har desuden tydet på, at Color Line har eller har haft et samarbejde med konkurrenter om mindre, driftsrelaterede ydelser, som kan have været i strid med konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler
(Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen)


Interesserede kan læse Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen's afgørelse her:





Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Bestanden er steget med 366
- Der er en forskel på 57 mellem nummer et og nummer to
- Batteri-elektriske lastbiler er nået 7 procent
- Politiet etablerer midlertidigt militært område i Køge
- Fire-akslet tip-trailer har Cramaro-rullepresenning
- Havne i Fredericia får ladestandere til lastbiler
- Efter seks månder er der en forskel på fire
- Pensionsselskab åbner nyt sundhedsfagligt center
- Efter en uge med ny EU-told er antallet af lavværdiforsendelser halveret
- Trailer med gående gulv kan rumme 91 kubikmeter
- Danmarks i dag eneste landsdækkende brevomdeler sætter nye postkasser op indendørs
- Vognmændene skal med i planerne for Danmarks totalberedskab

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst