Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Salg af grund skal bidrage til udvikling i København

Tirsdag 23. september 2025 kl: 12:16
Af: Redaktionen

Salg af grund skal bidrage til udvikling i København

Metroselskabet har indgået aftale om salg af området omkring stationen København Syd til projektudviklerkoncernen FB Gruppen A/S, som nu skal udvikle området med nye boliger, erhverv og mulighed for hotel oven på det nye trafikknudepunkt, der tidligere hed Ny Ellebjerg opkaldt efter Ny Ellebjerg-kvarteret


Metroselskabet har gennem de seneste fra år inddraget lokalområdets borgere, institutioner og virksomheder og gennemført en arkitektkonkurrence, så der ligger en helhedsplan for området med et etageareal på 40.000 kvadratmeter.


Projektudviklerkoncernen FB Gruppen A/S er sammen med entreprenøren Ingcon A/S valgt til at realisere planerne for den nye bydel, der er placeret oven på den underjordiske metrostation og tæt på de øvrige kollektive transportformer. Kommende beboere, medarbejdere og besøgende kan se frem til direkte adgang til Metroen, S-tog, regionale og nationale tog samtidig med, at der udvikles nyt butiksliv og mulighed for andre aktiviteter i det nye byområde.


- København Syd By er det bedst beliggende byudviklingsområde i København i forhold til kollektiv transport og adgang til byen. Derfor glæder jeg mig over, at FB Gruppen også ser de mange kvaliteter og udviklingsmuligheder i området, som vi gør. Fra København Syd kan du rejse med Metroen, S-tog og andre tog, der forbinder hovedstaden med resten af landet, og det bliver nemt og attraktivt for borgere og pendlere at komme til og fra arbejde, studier eller hjem til det gode københavnerliv, siger Carsten Riis, der er administrerende direktør i Metroselskabet.


FB Gruppen går nu i gang med at forberede en lokalplan for området i samarbejde med Metroselskabet og Københavns Kommune. Lokalplanen forventes at komme i offentlig høring i efteråret 2026 og skal derefter til endelig politisk behandling hen over årsskiftet 2026/2027. Herefter skal den endelige plan bekendtgøres, så projektering og senere anlægsfase kan gå i gang.


Baggrund om byudvikling af København Syd By:
  • Metroselskabet I/S’ ejerkreds - Transportministeriet, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune - indgik i 2016 en aftale om, at Metroselskabet I/S via byudvikling af området skulle medfinansiere merudgiften til nedgravning af metrostationen på København Syd i stedet for den tidligere planlagte højbane. Den underjordiske bane gør det muligt senere at videreføre Metroen til eksempelvis Frederiksberg, Hvidovre eller andre områder
  • Folketinget vedtog 18. december 2018 ændring af lov om en Cityring nr. 1566, hvormed Metroselskabet I/S fik til opgave at udvikle et areal ved og over sporområdet ved København Syd. Som grundlag for Københavns Kommunes lokalplanlægning skulle Metroselskabet I/S udarbejde en helhedsplan for udviklingen af området
  • Metroselskabet I/S gennemførte i 2022 en helhedsplankonkurrence, og vinderforslaget blev kåret i august 2023 af et enigt vurderingsudvalg med deltagelse fra Metroselskabet I/S, Københavns Kommune, Transportministeriet og fagdommere Lars Jensen, arkitekt og teamleder hos SLETH (siden ny stadsarkitekt i København) samt Lau Melchiorsen, selvstændig konsulent og tidligere partner i Colliers
  • Vinderforslaget er siden blevet viderebearbejdet til en endelig helhedsplan for udviklingen af området. Den færdige helhedsplan er udarbejdet af et team bestående af Holscher Nordberg og ADEPT med LYTT og Atalia
  • Metroselskabet I/S indgik som udvikler et samarbejde med Nordanö i 2023 om at finde en investor til at føre helhedsplanen ud i livet. Ud af flere mulige faldt valget på FB Gruppen

Forskellige fakta og tal:
  • Ved det nye trafikknudepunkt er der muligheder for byudvikling. Adgangen med kollektiv transport bliver én af de bedste i hele regionen. Derfor kan der bygges arbejdspladser, eventuelt hotel samt boliger og butikker, hvor CO2-aftrykket fra transporten til og fra arbejdspladser og
  • boliger kan blive ekstraordinært lavt
  • Beregninger viser, at 736.000 personer i den aktive arbejdsstyrke kan komme til København Syd på under 45 minutter med kollektiv transport. Det er cirka 140.000 flere, end der i samme tidsrum kan komme til henholdsvis Nordhavn og Carlsberg Byen, der er nummer to og tre på den liste
  • Nærhed til metro i et nyudviklet byområde giver gode klimavenlige transportvaner fra dag ét. Kraks Fond Byforskning har udarbejdet en rapport i 2016 (af blandt andet forskere fra DTU), som viser, at etablering af metro kan have stor effekt af bilejerskabet lokalt - men jo længere man bevæger sig væk fra metrostationerne, jo lavere er effekten. Rapporten viser, at bilejerskabet omkring stationerne kan falde med op til 14 procent, når der etableres metro
  • København Syd er blevet et nyt regionalt trafikknudepunkt i Hovedstaden, hvor man kan rejse med metro, tre S-togslinjer samt regional- og nationale tog. På sigt er der også mulighed for rejser med internationale tog mod Sverige og Tyskland

Interesserede kan læse mere om udviklingen af København Syd her:


Om Metroselskabet:
  • Metroselskabets hovedopgave er at levere bæredygtig mobilitet til hovedstaden. Selskabet anlægger
  • og driver metro og letbane og arbejder på at tiltrække flere passagerer til den kollektive transport.
  • I 2024 rejste ca. 126 mio. mennesker med en af de fire metrolinjer, og siden åbningen i 2002 har der været over 1 milliarder rejser med Metroen
  • Metroen sikrer effektiv transport i døgndrift alle ugens dage. Omkring 99 procent af togene afgår til tiden, og i myldretiden er der ned til 95 sekunder mellem afgangene. Kundetilfredsheden ligger på 96 procent
  • Metroselskabet er en erfaren bygherre af megaprojekter. Det seneste projekt, forlængelsen af M4 til Sydhavn og Valby, blev åbnet i 2024 til tiden, prisen og med flere passagerer end forventet

Om FB Gruppen A/S:
  • FB Gruppen A/S står blandt andet bag byggeriet af over 3.200 boliger på Grønttorvet i Valby og er i gang med et 41.000 kvadratmeter stort projekt på Teglholmen i København




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Flextrafikken bliver forbedret med flere knudepunkter
- Byggeplads ved tunnelbyggeri i København åbner porten for gæster
- Overgang fra diesel- til batteritog markeres med gratis kørsel
- Bilister får en efterspurgt service
- Én enkelt motorcykelbetjent skrev en klip-sag hvert niende minut på fynsk motorvej
- Uopmærksomhed rammer hele familien
- Salg af grund skal bidrage til udvikling i København
- Ø-kommune får ny transportdirektør
- Midtjysk lufthavn opsiger operatør
- Sidste etape af sporfornyelse på sjællandsk hovedstrækning går i gang
- Regeringen vil skabe mere konkurrence om priserne på benzin og diesel
- Passagerne er fortsat ganske tilfredse med færgerne til og fra Bornholm

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst