Aggressiv passager stak kniv i dækket på bybus
Onsdag 23. juli 2025 kl: 12:11
Af: RedaktionenTirsdag aften kort før klokken 20 kørte flere patruljer fra Østjyllands Politi mod krydset mellem Åby Ringvej og Silkeborgvej i det vestlige Aarhus, hvor en 21-årig mand opførte sig voldeligt og truende over for en buschauffør
Chaufføren havde bedt den 21-årige om at forlade bussen, da han sad og røg samt slog og sparkede på sæderne. Den 21-årige råbte flere trusler mod chaufføren og forsøgte at nikke ham en skalle, men forlod så tilsyneladende bussen. Da chaufføren satte i gang igen, kunne han dog se, at den 21-årige var hoppet tilbage på bussen.
Chaufføren bad igen manden om at forlade bussen, hvilket resulterede i en ny byge af trusler. Den 21-årige gik herefter ud af bussen og trak en kniv frem, som han forsøgte at stikke i bussens dæk, og chaufføren kontaktede derfor politiet.
Flere patruljer kom hurtigt til stedet, hvor de på et grønt område tæt ved fandt den 21-årige mand. Den 21-årige forsøgte at løbe fra stedet, men blev anholdt med den fornødne magt og sigtet for vold og trusler mod person i offentlig tjeneste samt for overtrædelse af knivloven.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Ny el-færge får længere ophold på værft i Svendborg
- Politiet tjekkede partybusser i København
- Polsk busproducent var kørt til messe i Bruxelles med verdenspremiere
- Ny plan sætter fokus på knudepunkter
- Værft på Tasmanien skal bygge en elektriske hurtigfærge mere
- 36 busruter bliver ændret i Storkøbenhavn
- 51-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler, hvor en ung mand mistede livet
- Ny bekendtgørelse åbner for 4,2 meter høje køretøjer - og øget totalvægt
- Tre dieseltog fra 1980'erne lever videre
- Nye letbanetog betyder 15 minutters drift til og fra Odder
- Region investerer i otte nye letbanetog
- Svensk togopertør begynder at køre mellem Stockholm og Hamburg via København og Kolding
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




