Havn ved Grådyb udvider med 570.000 kvadratmeter
Onsdag 2. april 2025 kl: 11:37
Af: Redaktionen
Esbjerg Havn, der bliver besejlet gennem det smalle farvand, Grådyber, har lagt grundlaget til endnu en udvidelse. I denne omgang er der tale om en udvidelse 570.000 kvadratmeter, som vil bidrage til, at endnu større skibe kan lægge til kaj i den sydvestjyske havn
I forbindelse med udvidelsen, der ventes klar til udlejning sidst på året, er der blevet flyttet over fire millioner kubikmeter sand og ler, så der er blevet grundlagt 570.000 kvadratmeter areal i den østlige del af havnen, så havnegrænsen er rykket hen til Vadehavet.
- Esbjerg Havn har international betydning. Denne udvidelse er afgørende for, at vi i endnu højere grad kan løfte den grønne omstilling og sikre de bedste rammer for virksomhederne på havnen, siger Dennis Jul Pedersen, der er direktør for Esbjerg Havn.
Det er tre områder, der har øget behovet for en udvidelse af havnen:
- Udskibningen af offshore vind
- Etableringen af Danmarks første CO2-terminal
- Håndteringen af modulært gods
Et markant skub til den grønne omstilling
I forbindelse med, at endnu en udvidelse ventes færdig - Etape 5 - peger man hos Esbjerg Havn på, at fire femtedele af den europæiske havvindskapacitet er udskibet fra Esbjerg Havn, hvilket svarer til vindkraft på over 27,5 GW vind.
Og vindarbejdet vil ifølge Esbjerg Havn fortsætte. Over de næste fem år skal der installeres 13,5 GW havvind, som skal udskibes fra Esbjerg Havn til en lang række projekter - hovedsageligt i tysk og engelsk farvand.
Udover pladsen til udskibning af vindmælledele skaber de nye arealer også mulighed for, at Danmarks første CO2-terminal (CCS) kan etableres. Beslutningen om terminalen, som for nyligt blev truffet, skal sikre, at CO2 kan indfanges og lagres i undergrunden i Nordsøen. Når projektet står færdigt i slutningen af 2025, bliver det Europas første fuldskala CCS-anlæg.
En nødvendig udvidelse for godstransporten
De 570.000 kvadratmeter, der vil står klar til udlejning i slutningen af året, vil også være med til at sikre, at virksomhederne på havnen får mere plads til deres drift, og havnen samtidigt kan understøtte sine strategiske målsætninger inden for modulært gods. I øjeblikket har Esbjerg Havn ruter med forbindelse til 27 forskellige havne rundt i Europa, hvilket gør havnen til et knudepunkt for godstransport. På årsplan håndterer havnen i Esbjerg omkring 4,5 millioner ton gods - knap dobbelt så meget som havnen i Aalborg.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Herfølge-vognmand har hentet to-akslet link-trailer i Hedensted
- Danskbaseret transportkoncern er ny olympisk logistik- og transportpartner
- Pickup'er er leveret med sneplov og saltspreder
- Fredag 7. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Lastbilanlæg i Malmö lukker efter tre år
- Britisk rederi-koncern udvider kapaciteten til og fra Tilbury øst for London
- Omsætningen steg hos dansk rederikoncern
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Antallet af konkurser faldt i oktober - med store forskelle mellem regioner og brancher
- Ny fabrik i Fredericia skal håndtere tre millioner dåser og flasker - dagligt
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





