Posthuse er blevet til pakkebutikker
Fredag 4. oktober 2024 kl: 10:34
Af: RedaktionenDen svensk-danske PostNord-koncern, der i Danmark ikke længere har befordringspligt med hensyn ti at bringe brevpost frem til modtagerne, har besluttet, at deres posthuse fremover skal hedde PostNord Pakkeshop. Navneændringen sker som et led i en ny strategi om at fokusere forretningen mod at blive den foretrukne pakkeleverandør i Danmark og i Norden
- Navneændringen til PostNord Pakkeshop markerer endnu et skridt på den vækstrejse, vi er på, hvor vi arbejder målrettet på at blive absolut bedst på pakker i Danmark og Norden, siger Isabella Beck Jørgensen, der er pressechef i PostNord.
I mange år tjente landets posthuse en funktion, hvor man udover at sende breve og pakker gik ned og betalte regninger, meldte adresseændring, købte kontorartikler, postkort, konvolutter og mere. Sådan er det ikke i dag.
Isabella Beck Jørgensen peger på, at Posthus er et begreb fra den tid, hvor Post Danmark og siden PostNord var et traditionelt postvæsen. I dag bruger bliver et posthus først og fremmest brugt til at sende og modtage pakker.
- Pakkeshop er en mere retvisende betegnelse, og det er derfor også allerede alment brugt, siger Isabella Beck Jørgensen.
Man kan printe labels til pakker og sende breve i alle PostNord's Pakkeshop, ligesom det i langt de fleste pakkeshop'er fortsat er muligt at købe postmærker og frimærker.
Forventer stigning i pakkevolumener
Borgere i Danmark - og i andre lande - handler mere og mere online. Sidste år rundede Danmark en e-handelsomsætning på 132 milliarder kroner, viser tal fra Dansk Industri. Det ser man også hos PostNord.
- E-handlen stiger fortsat, og vi oplever voksende pakkevolumener hos PostNord. For os er det afgørende, at vi er til stede, hvor danskernes behov er, og i dag er det primære behov forsendelse og modtagelse af pakker, siger Isabella Beck Jørgensen.
Navneskiftet blev realiseret torsdag i denne uge.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Fem galvaniserede har fundet vejen til Vejen
- Færge til Samsø er blevet forsinket på grund af vejret i Biscayen
- Transportvirksomhed i Kolding øgede overskud og medarbejderstab
- E-handlen sætter rekord igen
- International transportkoncern hentede to-akslet city-trailer I Hedensted
- Mand fik et ildebefindende - og kørte ind i et busskur
- Lastbiler har containere med ud - og strøelse med hjem
- Contrailertransportør indrømmer lovbrud og betaler bøde på 400.000 kroner
- Bus- og lastbilproducent kører ind i Danmark med finansieringsløsninger
- Vognmand fra Vendsyssel valgte to forskellige vogne fra samme leverandør
- Fredag 21. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Toldere stoppede lastbil med 2,3 ton ulovlig frugt og grønt
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)



