Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
KØREKORT:

Lægeattester bliver digitale

Mandag 26. august 2024 kl: 11:38
Af: Redaktionen

I løbet af efteråret udruller Færdselsstyrelsen en ny og landsdækkende løsning for digitale lægeattester på kørekortområdet. Løsningen udrulles gradvist til landets kommuner i fire omgange

Første omgang bliver mandag 2. september, mens fjerde og sidste omgang kommer mandag 2. december, hvorefter alle landets kommuner vil være overgået til Færdselsstyrelsens digitale løsning.


Ind til tirsdag 1. juli næste år, hvor det bliver obligatorisk at anvende den digitale lægeattest ved udstedelse af kørekort, vil det være valgfrit for eleven at benytte den digitale lægeattest eller den eksisterende papirversion af lægeattesten.


Den nye, digitale løsning er udviklet på baggrund af erfaringer fra et pilotprojekt med digitale lægeattester i en række kommuner. Pilotløsningen udfases nu i takt med, at kommunerne overgår til Færdselsstyrelsens nye landsdækkende løsning.


Ændringer i arbejdsgange
Med den nye, digitale løsning skal der ikke længere afleveres en fysisk lægeattest på Borgerservice i den kommune, den enkelte elev har valgt. Fremover vil udfyldelsen af den digitale lægeattest foregå på følgende måde:
  1. På borger.dk/lægeattest vælger eleven en kommune, og udfylder lægeattestens Del A digitalt. Herefter modtager eleven et kvitteringsbrev via Digital Post
  2. Til elevens konsultation hos egen læge udfylder lægen Del B af lægeattesten. Herefter modtager eleven endnu et kvitteringsbrev via Digital Post
  3. Den komplette lægeattest sendes automatisk til Borgerservice i den kommune, som eleven har valgt på borger.dk. Hvis eleven ikke kan huske den valgte kommune, fremgår kommunen af begge elevens kvitteringsbreve

For kørelærere med elever, som tidligere har anvendt pilotløsningen for digitale lægeattest, vil der ikke være ændringer i arbejdsgangen, men man skal som kørelærer, der hidtil har brugt et link direkte til den gamle pilotløsning -  eksempelvis på køreskolens hjemmeside - huske huske at opdatere linket til den nye digitale løsning.
 


Linket til den nye løsning for digital lægeattest findes her:







Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fire-akslet trailer kan rumme 71 kubikmeter skrot
- Personbiler bliver også taget for overlæs
- Tysk vognmandsorganisation er uforstående over for et enkelt punkt
- Østrig har tilsidesat sine forpligtelser
- Trafikdosering kan ikke kritiseres, hvis den udelukkende tager form af en undtagelsesvis hastighedsbegrænsning
- Påhængsvogn med tre-aksler har bred rampe
- Narkohund fandt over 100 kg hash i pakkecenter
- Sværlasttrailer får udgangspunkt i det sydvestligste Sønderjylland
- Ringvej ved Viborg bliver spærret i 14 dage
- Pulje til grøn omstilling af tung vejtransport 2026 har fået flere penge
- Branchen er præget af usikkerhed over forholdene på el-markedet.
- To-akslel city-trailer får base I Toftlund

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst