Rederi vedtager klimamål med Science Based Targets Initiative
Onsdag 24. juli 2024 kl: 10:35
Af: Redaktionen
På Kattegat og på Bornholmslinjen arbejdes der med en fremtidig elektrificering. Her er flere teknologier i spil til en løsning, som også vil gøre de store hurtigfærger grønne.
I en ny strategi for bæredygtighed sætter Molslinjen mål for reduktion af drivhusgasudledninger inden 2030. Målene, der er blevet valideret af Science Based Targets initiative (SBTi), omfatter først og fremmest skift til el-drift
Molslinjen, der er Danmarks største indenrigs færgerederi og en del af Nordic Ferry Infrastructure, har sat kurs mod en grønnere færgedrift. Ved at tilslutte sig det internationalt anerkendte SBTi, vil Molslinjen bidrage til at begrænse den globale opvarmning.
- Vi vil gerne være en del af løsningen på de globale klimaudfordringer og være med til at sikre, at vi får den globale opvarmning begrænset til de 1,5 grader, siger Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus.
Molslinjen er i gang med at elektrificere sin færgedrift på sine ruter. Der er eksempelvis bygget en el-færge til Fanølinjen, og på et værft i Tyrkiet bliver der lige nu bygget nye el-færger til Samsølinjen og til Alslinjen. På Øresundslinjen har der sejlet el-færger i nogle år med nogle af verdens største batterier.
- Vi har sat et meget ambitiøst mål, hvor vi ønsker en helt emissionsfri drift senest i 2040. Derfor har vi tilsluttet os Science Based Targets initiative for at få deres godkendelse af vores arbejde, siger Kristian Durhuus.
Også på Kattegat og på Bornholmslinjen arbejdes der med en fremtidig elektrificering. Her er flere teknologier i spil til en løsning, som også vil gøre de store hurtigfærger grønne. Molslinjen har blandt andet købt sig ind i Hvidovrefirmaet WattsUp Power, som har udviklet et mekanisk batteri med svinghjul.
-Skal vi lykkes med at være et forbillede for færgerederier i verden, så skal vi være innovative og sætte meget ambitiøse mål for os selv, siger Kristian Durhuus.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Havneselskab med aktiviteter i tre havne omsatte for mere
- Rederi-koncrn tilpassede kursen i et kvartal med underskud på driften
- Landstrømmen kommer fra en brintgenerator
- Ny rapport anbefaler 2035-mål for produktion af grønne brændstoffer
- Sejlrenden ind til Esbjerg er blevet dybere
- Speditør køber op i Canada
- Esbjerg-rederi leverer sit hidtil bedste resultat
- - Vores havn er fortsat åben for leverandører til amerikansk havvind
- Vi har leveret transportnyheder i 25 år
- Skibsofficerer kan få ny overenskomst
- SVM-Regeringen foreslår at sikre den dansk handelsflåde i tilfælde af krig
- Pilot-virksomhed navigerede gennem 2024 med rekordmange lodsninger
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |