Fredag 2. juni 2023 kl: 09:03

Erik Østergaard, der er administrerende direktør i vognmandsorganisationen, DTL, mener, at kommunikationen fra SVM-Regeringen mere end bekræfter antagelsen om, at der er tale om en reel skat, hvor vognmændene både bliver skatteopkrævere og skatteobjekter. 

- Politikerne har med denne afgift brudt med princippet om at beskatte forbrug og ikke produktion. Det lægger hele ansvaret og bøvlet over på vognmændene. Det forpligter til gengæld, hvis erhvervslivet betyder noget for regeringen, lyder det fra Erik Østergaard, der fortsætter:

- Vi hører nu udtalelser fra regeringen om, at en samlet transportbranche skulle have bygget kritikken af kilometerafgiften på en misforstået præmis om, at vejafgiften skal presse alle vognmænd til at skifte fra diesel til el. Regeringen forventer desuden, at der i 2030 vil være fire procent af vognparken, der vil køre med nul-emissionskøretøjer. Jeg tolker det derhen, at regeringen er på tilbagetog med hensyn til at levere det, den har skabt en berettiget forventning om: Nemlig en massiv statslig indsats for el-infrastrukturen og en håndterbar administration samt ikke mindst håndhævelse af afgiften.

DTL's administrerende direktør mener, at politikerne nu har forpligtet sig til at levere på flere parametre for at sikre en reel grøn omstilling, og at afgiften ikke bliver en gigantisk byrde for erhvervslivet.  

- Først og fremmest er der opkrævningssystemet, der skal virke pr. 1. januar 2025. Det rejser rigtig mange spørgsmål om den tekniske og administrative del og ikke mindst betingelserne for at være med i form af kreditværdighed og eventuelle forudbetalinger. Det gælder samtidig kontrollen af de udenlandske lastbiler, især dem, der måtte benytte sig af rutebilletter. For den planlagte digitale håndhævelse uden fysisk kontrol fra politiets side kommer til at ligne en genopførelse af farcen med p-afgifterne. Det duer ikke, siger Erik Østergaard og fortsætter:

- Så har vi udrulningen af hele lade-infrastrukturen, hvor vi allerede har foreslået, at andre end elnetselskaberne kan udføre net-tilslutningen, at der kun betales for det faktiske elforbrug, og at net-tilslutningen kan betales over en længere periode. Regeringen bør tage initiativ til, at dette sker ved de fornødne ændringer allerede i næste folketingssamling. Man kan ikke bare i en monopolsituation slippe håndtaget og signalere, at ”det skal markedet håndtere”.

Ved afstemningen i Folketinget torsdag 1. juni stemte 76 stemmer for, mens 29 stemte imod.

Flertallet bag loven består af regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet - i alt 126 mandater. De øvrige partier, der stemte i mod, var Liberal Alliance, Konservative, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige - i alt med 48 mandater - plus en enkelt uden for partierne. Folketingsmedlemmer fra Grønland og Færøerne er ikke talt med i denne sammenhæng.