Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportkoncern leverer markante grønne resultater - el-lastbiler er på vej

Torsdag 25. maj 2023 kl: 09:48
Af: Redaktionen

Transportkoncern leverer markante grønne resultater - el-lastbiler er på vej

Frode Laursen-koncernen kan igen i år fremvise konkrete reduktioner i virksomhedens egne CO2-emissioner på både udførte transport og logistikcentre. Udviklingen betyder, at Frode Laursen samlet har reduceret 18 procent af sine CO2-emissioner i scope 1 og 2 siden 2020, hvor man fastsatte målet om en CO2-reducering på 35 procent

På trods af stigende biogaspriser og en meget omskiftelig verden, formåede Frode Laursen i løbet af 2022 at reducere sin CO2-emission med yderligere 6 procent. Samlet set betyder det en reduktion på 18 procent siden 2020, og dermed er koncernen kørt halvdelen af vejen mod målet om en CO2-reduktion på 35 procent fra 2020 til 2030.


- En ting er at sætte et mål. En anden ting er at levere på det mål. Og det gør mig virkelig stolt, at vi i Frode Laursen har formået at gøre netop det ved at gå alternativt til opgaven og lade vores dygtige medarbejdere udtænke løsninger, der virkelig har gjort en forskel, siger Thomas Corneliussen, der er administrerende direktør i Frode Laursen.


Faldet i virksomhedens CO2-emission dækker over reduktioner på både logistikcentrene og i transporten. På logistikcentrene har eksempelvis mindre varmeforbrug og installering af varmepumper resulteret i et fald på 29 procent, mens transportens fald på 6 procent blandt andet er baseret på øget brug af alternative brændstoffer som HVO-biodiesel og biogas.

 
Mål for leverandører og el-lastbiler
I modsætning til mange af virksomhedens konkurrenter har Frode Laursen den fordel at eje en stor del af vognparken selv, hvilket giver mulighed for direkte at have indflydelse på både valg og drift af materiel.


Det er den indsats, der har givet pote i forhold til resultaterne på de områder, som betegnes som scope 1 og 2. Sideløbende med den positive udvikling har Frode Laursen for første gang kortlagt virksomhedens CO2-emission i scope 3, der omfatter emmissioner fra eksempelvis leverandører.


- Vi ønsker også at tage et ansvar for de emissioner, der er indirekte forbundet til vores virksomhed og vi vil i 2023 sætte et mål for en reduktion af disse emissioner, siger Thomas Corneliussen,
der understreger at virksomheden bestemt ikke kommer til at drosle ned på de grønne initiativer i den kommende tid.


- Vi kommer ikke til at sagtne farten på den grønne omstilling. Tværtimod vil vi blive ved med at udfordre os selv, vores leverandører og markedet, for det bliver nødvendigt, hvis vi skal finde løsningerne, siger han.


Derfor har Frode Laursen også investeret i et antal el-lastbiler, som kommer ud at køre på vejene i løbet af 2023 - også selvom vigtige rammer som ladeinfrastruktur og -kapacitet endnu ikke er på plads.


- Det har vi gjort ud fra devisen om, at vi bliver nødt til at læne os frem og få erfaringer med teknologien, og hvordan vi bruger den bedst. Det er der brug for, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling.
 


Interesserede kan læse Frode Laursen A/S' bæredygtigheds-rapport her: 







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttrailer er blevet hentet til Djursland
- Fire-sporet vejtunnel i København skal repareres for betonskader
- Tysk lastbilproducent har fået bestillinger på 700 elektriske lastbiler
- Hastigheden på motorvejene er faldet
- Befordringsfradrag og skattefri kørselsgodtgørelse er hævet for 2024
- Kvinde kørte ind i en modkørende lastbil
- Norske myndigheder ændrer praksis og skifter fra bøder til gebyrer
- Vognmands- og transportorganisationer er utilfredse
- En vaskehal kan bygges på pladsen på tre dage
- Fire-akslet trailer har både gående gulv og automatisk rullepresenning
- App skal styrke fællesskabet i transportbranchen
- Sådan har prisen på dieselolie udviklet sig siden 2022

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst