Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
ERHVERSORGANISATION:

Vejskatten på lastbiler skaber flere problemer, end den løser

Torsdag 30. marts 2023 kl: 10:23
Af: Redaktionen

Vejskatten på lastbiler skaber flere problemer, end den løser

SVM-Regeringens lovforslag om ny kilometerbaseret og CO2-afhængig vejafgift på lastbiler, der har et bredt flertal bag, trækker ifølge erhvervsorganisationen, Dansk Erhverv, luften ud af transportbranchens grønne omstilling. - Det hjælper ikke klimaet, er skidt for yderområderne, og gør det dyrere at drive transportvirksomhed i Danmark, lyder det fra organisationen, hvor blandt andre DTL og Danske Speditører er at finde blandt medlemmerne

SVM-Regeringen fremsatte onsdag sit lovforslag om en kilometerbaseret og CO2-afhængig vejafgift for lastbiler. Dansk Erhverv mener ikke, at vejafgiften har nogen videre gavnlige effekter i forhold til at fremme den grønne omstilling af den tunge vejtransport.
 
Dansk Erhverv fremhæver, at der er behov for en udrulningen af ladeinfrastruktur til den tunge transport, og at prisen på en el-lastbil i øjeblikket er tre gange så høj, som en tilsvareden lastbil med dieselmotor.


Fra Dansk Erhverv lyder det: 
"Det ændrer en vejskat ikke på, men viser med tydelighed, at der mere er tale om en pengemaskine for statskassen til at dække hullet efter afgiftslettelse til elbiler, end en egentlig driver’ for grøn omstilling".
 
- Konsekvensen bliver højere priser for forbrugerne, flere offentligt og private ansatte til af administrere ordningerne, dårligere transportmuligheder for yderområderne, forringelse af transportvirksomhedernes konkurrenceevne, men - desværre - ikke meget sparet CO2. Derfor synes regeringen med denne afgift at skabe flere problemer, end den løser, siger Brian Mikkelsen, der er administrerende direktør i Dansk Erhverv og tidligere konservativ minister.
 
 
Hos Dansk Erhverv peger man på, at transportbranchen hver dag arbejder hårdt for at fremme den grønne omstilling. Derfor ærgrer det Dansk Erhverv, at der ikke er en samlet plan for omstilling af hele vejtransportsektoren - private som virksomheder - men kun spredte og ifølge organisationen, ukoordinerede tiltag. 


Dansk Erhverv mener, at der er brug for en samlet, balanceret roadpricing-løsning for hele landet, der gælder for både biler og lastbiler, som er afgiftsneutral, og som tager hensyn til CO2-udledningen, og hvornår der er mest trængsel på vejene. 
 
 
- Hvis vi skal have mere fart i den grønne omstilling af den tunge transport, skal politikken udformes med det mål, at det skal være dyrere at forurene men billigere at drive transportvirksomhed. Vi ser mange knopskydninger med forslag på transportområdet. Vi ser gerne, at regeringen kommer med en samlet plan, og gerne en, der indeholder forslag og løsninger til at gøre el-drevet tung transport til et reelt alternativ. Det bør bedre kunne betale sig at investere i el-lastbiler, og der bør fokuseres på at få den nødvendige infrastruktur for opladning, siger Brian Mikkelsen.


Priserne på batteri-elektriske lastbiler er på vej ned i takt med, at efterspørgslen og produktionsvolumenerne stiger. Ud over faldende priser, er batteri-elektriske lastbiler billigere i vedligeholdelse. Det har i de seneste år rykket til balancepunktet til fordel for batteri-elektriske lastbiler og ventes at rykke det yderligere.


Interesserede kan se mere om SVM-Regeringens forslag til en kilometerbaseret vejafgift her:







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- De fem svenske havne i EU's TEN-T net bevarer deres status
- EU's transportnetværk er blevet revideret
- Aarhus Havn får EU-støtte til etablering af landstrøm til containerskibe
- Færgerederi har fået ny administrerende direktør
- Maskintrailer skal køre nordenfjords - og andre steder
- Del af Limfjordshavn bliver midlertidigt militært område
- 2023-resultat hos blomstertransporttør blev 85 procent mindre end året før
- Transportkoncern opnåede et mindre bruttoresultat med øgede markedsandele
- Vognmand i Vamdrup valgte city gardintrailer med en enkelt aksel
- Spørgsmål om overimplemetering bliver afgjort efter sommerferien
- Beløbsgrænse spænder ben for danske transportvirksomheder
- EU har skærpet sanktionerne mod Rusland og Belarus

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst