Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
ANALYSE FRA LUFTHAVN:

Udenlandsk arbejdskraft styrker lufthavn og er basis for rejsemuligheder

Onsdag 22. marts 2023 kl: 13:43
Share  


Af: Redaktionen

Det er ikke kun virksomheder og velfærdssektoren, der nyder godt af udenlandsk arbejdskraft. Også tilgængeligheden til verden bliver styrket med flere flyruter på grund af de 220.000 udenlandske statsborgere, der har bopæl og fast arbejde i Danmark. Det påpeger Københavns Lufthavne på basis af en ny analyse i serien ”Viden om Luftfart”

Analysen peger på, at udenlandsk arbejdskraft er med til at styrke Københavns Lufthavn og øge antallet af flyruter. Det fremgår af analysen, at en femtedel af passagervæksten i Københavns Lufthavn fra 2010 til 2019 skyldes udenlandske statsborgere med bopæl i Danmark.


- Udenlandsk arbejdskraft og deres familier har drevet en markant del af passagervæksten det seneste årti, så de har været med til at fremme udviklingen af nye ruter og flere afgange og ankomster. Dermed er Danmarks tilgængelighed til verden blevet styrket, siger Thomas Thessen, der er cheføkonom i Københavns Lufthavn og manden bag analysen sammen med Insights Manager Christian Østergaard.
 

Styrker Danmarks tilgængelighed
Antallet af udenlandske arbejdstagere med bopæl i Danmark er fra 2010 til 2019 vokset med 122.000. Det kan måles på antal flysæder, der udbydes til salg.

 
For eksempel er antallet af polske arbejdstagere med dansk bopæl vokset med 141 procent og antallet af udbudte flysæder på ruterne fra og til Polen vokset ved 107 procent. Det samme gælder en lang række andre lande.
 

- Der er en ganske klar sammenhæng mellem væksten i udenlandske arbejdstagere og væksten i antal flysæder og ruter, siger Thomas Thessen.


En god lufthavn er tiltrækkende
En række internationale studier og analyser viser, at det afgørende at være tæt på en velforbundet lufthavn, når virksomheder skal rekruttere udenlandsk arbejdskraft.


I Danmark udgav organisation, Greater Copenhagen, i 2022 analysen "Københavns Lufthavn - en motor for vækst i Greater Copenhagen”. Her fremhævede flere store virksomheder vigtigheden af tilgængelighed og gode flyruter.
 

Michael Hallgren, der Senior Vice President hos Novo Nordisk API Manufacturing i Kalundborg og USA, peger på, at hvis Novo Nordisk ikke havde Københavns Lufthavn, ville koncerne ikke have været i stand til at tiltrække de internationale talenter i samme omfang. Novo Nordisk producerer halvdelen af verdens insulin med 3.500 medarbejdere fordelt på 40 nationaliteter i Kalundborg. 

 
En positiv cirkel
Ifølge Dansk Industri bidrager udenlandske lønmodtagere med 211 milliarder kroner af den danske værdiskabelse, hvilket svarer til 10 procent.


- Det er meget sandsynligt, at der på det danske arbejdsmarked vil blive brug for endnu mere udenlandsk arbejdskraft i fremtiden. Vores undersøgelse viser, at en stor international lufthavn er en vigtig faktor for, at det også i fremtiden vil lykkedes for Danmark og især Hovedstadsområdet at være attraktiv for udenlandsk arbejdskraft og internationale talenter, siger Thomas Thessen.
 

Mere udenlandsk arbejdskraft vil øge antallet af passagerer i Københavns Lufthavn med udenlandsk nationalitet og dansk bopæl yderligere og heraf øge sædeudbuddet i lufthavnen - en positiv cirkel, der vil øge Danmark tilgængelighed, lyder konklusionen i lufthavnens analyse.


Interesserede kan læse analysen her:







Klik venligst

© Copyright 2023 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Statens selskab for flyveledelse får tog-direktør som formand
- Lufthavn kom ud af første kvartal med underskud
- Speditionsfirma leverer solidt 2022-resultat - og skruer ned for 2023-forventningerne
- Lufthavn i Sydjylland får ny formand
- Tidligere minister forlader flyveledelses-selskab
- Toldreform skal give en enklere, mere intelligent og sikrere toldunion i EU
- To transportvirksomheder indgår aftale om logistik-aktiviteter på Sjælland
- Mange fly var forsinket på grund af mangel på flyveledere
- Statsstøtte til luftfartselskaber i coronatiden fulgte ikke reglerne
- Drop gidseltagningen
- Udspil løser på ingen måde den alarmerende situation
- Passagertallet nåede højt op på Djursland

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst