Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Grøn transportpris uddeles på Transport 2023

Torsdag 2. marts 2023 kl: 13:55
Af: Redaktionen

Der er stort fokus på grønne løsninger på den kommende transportmesse i Messecenter Herning - Transport 2023. Messen byder blandt andet på en Grøn Transport-konference og uddelingen af Den Grønne Transportpris, som vognmandsorganisationen, DTL - Danske Vognmænd, og Jyske Finans står bag

Prisen belønner de mest effektive og nytænkende tiltag, som bidrager til at reducere miljøbelastningen og klimaaftrykket, og som fremmer bæredygtighed. 


Det er anden gang, at DTL og Jyske Finans går sammen om at uddele en pris på transportmessen til de transportvirksomheder, der bidrager til at reducere miljøbelastningen og klimaaftrykket, og som fremmer bæredygtighed. 


- Prisuddelingen i år er blevet endnu mere aktuel, da offentlighedens øjne i stigende grad hviler tungt på transportsektoren, der er blandt de største CO2-udledere. Kan danske godstransportvirksomheder gå foran og demonstrere både vilje og evne til at gøre sektoren grønnere, vil det give erhvervets image et tiltrængt skub. At det sker i MCH Messecenter Herning gør, at hele den danske transportverden samtidig kigger med, siger administrerende direktør i DTL, Erik Østergaard.


Han mener, at de vognmænd, der frivilligt og allerede nu har givet sig i kast med at flytte sig i forhold til den grønne omstilling, skal have et klap på skulderen, som forhåbentlig inspirerer andre til også at tage skridtet.


Deltager: Omstillingen bliver en nødvendighed
Blandt dem, der er indstillet til Den Grønne Transportpris, finder man kloakvirksomheden Leif M. Jensen A/S, der ser deltagelsen i konkurrencen som en helt naturlig forlængelse af virksomhedens eksisterende fokus på grønne løsninger.


- Vi deltager i Den Grønne Transportpris, fordi virksomheden gerne vil være firstmover på grøn teknologi inden for kloak- og industriservice - og fortælle det til omverdenen. Vi har foreløbig anskaffet den første el-slamsuger til byzoner, som ovenikøbet er Danmarks første, og har en option på landets første treakslede el-slamsuger, siger administrerende direktør i Leif M. Jensen A/S, Lykke M. Jensen, der fortsætter:


- Omstillingen til el bliver en nødvendighed, og LMJ har altid haft ry for at gøre tingene først og for at være innovative. Derfor var vi også initiativtager til etableringen af det første netværk for el-lastbiler hos DTL - Danske Vognmænd. Vi vil gerne dele erfaringer og være med til at præge den grønne omstilling i transportbranchen.


Foruden Den Grønne Transportpris kan de besøgende på Transport 2023 se frem til at blive klogere via et omfattende program på Grøn Transport-konferencen. Her venter oplæg og debatter om forskellige drivmidler og temaer - herunder vejafgifter for den tunge transport, de grønne ambitioner for den tunge transport, EU-transportpolitik og hverdagens grønne omstilling. Hertil kommer case-oplæg og prisoverrækkelser.


Transport 2023 finder sted i dagene 20.-22. april i MCH Messecenter Herning.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- - Der er som en drøm
- Tyske lastbilproducenter er størst blandt de lette
- Antallet af nyregistrerede lette lastbiler blev fordoblet i april
- Truckrace fortsætter med samme titelsponsor
- Samkørselsplads ved Horsens holder flyttedag - ny og større plads står klar
- 34-årig mand er blevet idømt 14 års fængsel for indsmugling af narko
- Automatisk nummerpladegenkendelse skal bruges til at inddrive ubetalte p-afgifter
- El-varebilerne udgjorde en større andel
- Ledigheden er steget en smule
- 90-årig cyklist blev ramt af højresvingende lastbil
- Udenlandsk lastbilchauffør kørte over for rødt
- Militæret etablerer midlertidigt militært område i Roskilde og Kalundborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst