Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Højesteret afviste konfiskation af leaset lastbil

Mandag 30. januar 2023 kl: 12:59
Af: Redaktionen

Fredag i sidste uge stadfæstede Højesetret en kendelse fra Østre Landsrets 31. maj sidste år. Her afviste Østre Landsret anklagemyndighedens krav om konfiskation af en polsk sættevognstrække, som var blevet beslaglagt på grund af, at chaufføren havde kørt spritkørsel med en promille på 3,05

Lastbilen var tidligere blevet frigivet af Byretten i Odense. 


Sagen startede 9. januar sidste år, da Fyns Politi standsede vogntoget på Motorvej E20 på Fyn. Politiet kunne konstatere, at chaufføren var påvirket af alkohol i en grad, så promillen var oppe på 3,05. Politiet beslaglagde derfor sættevognstrækkeren.


Tre dage efter godkendte Byretten i Odense politiets beslaglæggelse af trækkeren med henvisning til, at der var grund til at antage, at sættevogns- trækkeren skulle konfiskeres efter Færdselslovens paragraf 133.


Byretten i Odense fandt chaufføren skyldig i at have overtrådt Færdselslovens paragraf 117 ved at have kørt med en promille på 3,05. Men Byretten i Odense tog ikke anklagemyndighedens påstand om konfiskation af trækkeren til følge. 


Anklagemyndigheden ankede dommen til Østre Landsret med påstand om skærpelse - navnlig med hensyn til konfiskation af trækkeren. Dermed bestemte Byretten i Odense, at trækkeren fortsat skulle beslaglægges. Da Østre Landsret tog stilling i sagen, blev Byrettens kendelse om beslaglæggelse ophævet, og politiet udleverede sættevognstrækkeren til vognmanden.


Anklagemyndigheden ankede efterfølgende Østre Landsrets afgørelse med påstand om stadfæstelse af kendelsen om beslaglæggelse af sættevognstrækkeren fra Byretten i Odense.


Vognmanden og det leasingselskab, hvor han havde leaset trækkeren, nedlagde påstand om, stadfæstelse af Østre Landsrets kendelse, hvorved beslaglæggelsen blev ophævet.


Højesteret skulle dermed tage stilling til, om konfiskationen af trækkeren var uforholdsmæssigt indgribende over for leasingselskabet og vognmanden.


Det var det ifølge Højesteret, der blandt andet henviste til, at lastbilens ukrainske chauffør ikke ville have mulighed for at erstatte bilen, hvis den blev konfiskeret. Højesteret lagde også vægt på, at den polske vognmand havde en klar alkoholpolitik.


Advokat Dominika Prokop fra advokatfirmaet Prokop & Marstal Advokatanpartsselskab i Aarhus, der repræsenterede den polske vognmand og leasingselskabet, oplyser til transportnyhederne.dk, at Rigsadvokaten efter al sandsynlighed valgte at rejse denne sag for Højesteret, da der var et leasingselskab indblandet.


Rigsadvokaten var blandt andet af den opfattelse, at leasingselskabet som ejer af sættevognstrækkeren ikke ville lide noget tab, da leasingselskabet ville kunne kræve og få erstatning for sit tab hos vognmanden.


Omvendt var forsvaret blandt andet af den opfattelse, at såvel leasingselskab/leasinggiver som vognmand/leasingtager var at betragte som trediemand i forhold til, hvem en konfiskation ikke må være uforholdsmæssigt indgribende overfor.


Dominika Prokop forklarer over for transportnyhederne.dk, at det vil sige, at når hverken leasingselskabet som ejer eller vognmanden som leasingtager havde udsigt til at kunne få erstattet sit tab af den skyldige chauffør, så ville den pågældende uskyldige tredie-mand lide et tab.


Da leasingselskabet havde overgivet en legitim brugsret til vognmanden, og da vognmanden i øvrigt havde gjort hvad man rimeligvis kunne forlange for at forhindre chaufførens vanvidskørsel, så ville det i den konkrete sag betyde, at beslaglæggelse med henblik på konfiskation ville være uforholdsmæssigt indgribende overfor tredie-mand - og altså uanset om denne tredie-mand ejede lastvognen (leasingselskabet) eller ikke er ejede den, men havde brugsretten over til (vognmanden).


Interesserede kan læse Højesterets afgørelse her:


Og Østre Landsrets afgørelse her:












Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand folder sig ud i ny FH
- Fire-akslet tiptrailer med tvangsstyret bagaksel kan tage 37 kubikmeter i ladet
- Vognmand fra Bjerre Herred har fået to nye hvide biler
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation
- Elektriske lastbiler skal køre til og fra lastbilfabrik
- Yderligere 100 elektriske lastbiler skal skære ned på CO2-udledningerne
- Bombehunde kan sniffe en hel lastbiltrailer for sprængstoffer på få sekunder
- Fransk lastbilproducent leverede 18 procent flere lastbiler
- Fredag 15. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Vognmand i Fejstrup har fået ny tre-akslet FH-trækker
- Maskinstation overførte tre-akslet anhænger fra Øst- til Vestjylland
- Lastbilchauffør brugte tidligere kollegas førerkort

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst