Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
REDERIORGANISATION:

Klimaregulering af transportformer bør følges ad

Fredag 2. december 2022 kl: 10:21
Af: Redaktionen

De skibe, der fragter gods til, fra og mellem de europæiske havne, står til at blive omfattet af emissionshandelssystemet, ETS - European Union Emissions Trading System - før de lastbiler, de er i direkte konkurrence med. Det risikerer at forringe rederiernes konkurrenceevne, mener Danske Rederier

Organisationen peger på, at forholdet mellem sø- og landtransport er yderst følsomt på parametre såsom tid, logistikplanlægning, fleksibilitet og dør-til-dør levering. Her vinder lastbilerne, og en prisstigning på søtransport risikerer dermed at være dét, der får kunderne til at vælge landevejen fremfor søvejen. 


- Vi bakker fuldt og helt op om EU’s tiltag for at sikre mindre udledning fra transportsektoren, men vi skal passe på ikke at forringe konkurrencevilkårene for nærskibsfarten ved at lade klimaregulering ramme skibene før lastbilerne på motorvejene. Det stemmer rigtigt dårligt overens med EU’s ønske om at flytte mere gods fra land til vand for blandt andet at undgå trængsel, støj og ulykker på de europæiske veje, siger Maria Skipper Schwenn, der er direktør for klima, miljø og sikkerhed i Danske Rederier.


Hvor skibsfarten står til at blive indlemmet i ETS systemet fra 2024, vil den tunge vejtransport først blive omfattet af det europæiske emissionshandelssystem op mod et par år senere. Det gør det ifølge Danske Rederier alt andet lige mindre attraktivt at vælge søvejen.


- EU har en strategi om, at nærskibsfarten skal vokse med 25 procent i 2030 og 50 procent i 2050. Derfor virker det helt modsat, at man nu vil indlemme skibsfarten i ETS-systemet før den tunge landtransport. Vi vil derfor stilfærdigt opfordre til, at man fra EU's side tager udfordringen seriøst og sikrer, at fordelingen mellem sø og vej ikke går i den forkerte retning, siger Maria Skipper Schwenn og fortsætter:


- Man kan for eksempel se på direkte konkurrenceudsatte søruter og tilgodese disse via Innovationsfonden, som får godt 1,5 milliarder euro øremærket til omstilling af skibsfarten. Man kan bruge en del af midlerne til at lukke prisgabet mellem de fossile og grønne brændstoffer, og man bør fremme e-fuels til skibsfarten via de to andre lovforslag, der er under forhandling, nemlig FuelEU Maritime og RED II.

 
Fakta om EU’s kommende klimalovkrav:
  • Skibsfarten bliver omfattet af ETS fra 2024 med betaling for 40 procent af emissionerne i 2025, 70 procent i 2026 og 100 procent i 2027.
  • ETS II, som omfatter vejtransporten er stadig under forhandling, men står til at træde i kraft fra enten 2025, som EU-Parlamentet ønsker eller 2027 (betaling i 2028), som EU's Ministerråd vil det. Der er ikke en indfasningsperiode for vejtransporten
  • Brændstofudgifterne vil med ETS-systemet for skibsfarten stige med 42 procent i fra i dag frem til den fulde indfasning. Til sammenligning vil brændstofomkostningen for landtransporten stige med 3 procent, når ETS II træder i kraft (kilde: DFDS)
  • FuelEU Maritime stiller krav til skibenes brændstof
  • RED II stiller krav til medlemslandene om at gøre grønne brændstoffer tilgængelige




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Nye lamper skal kaste lys over havneterminaler
- Kokainkartel er optrevlet efter anholdelser i Spanien
- Ny standard skal gøre det lettere at vælge skib
- Havn i Nordvestvendsyssel overgår sine egne forventninger
- Brancheorganisation på transportområdet får ny bestyrelsesleder
- Svensk rederi køber dansk færgerute til Norge
- Rederikoncern skærper sit strategiske fokus på kerneforretning
- Forhandlingerne fortsætter i dag
- Rederiorganisationer vil arbejde tættere sammen
- En del af Esbjerg Havn bliver midlertidigt udlagt som et militært område
- Hirtshals Havn får ny bestyrelsesformand
- Maritime klynge i Frederikshavn har godt 1.600 lokale arbejdspladser

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst