Spansk virksomhed skal bygge "grøn" transformerstation
Mandag 14. november 2022 kl: 23:00
Af: Redaktionen
Femern A/S har afgjort, hvem der får kontrakten på en stor transformerstation, der skal forsyne den 18 kilometer lange Femern Bælt-tunnelen og jernbanen mellem Danmark og Tyskland samt på Lolland med grøn strøm. Kontrakten, der har en værdi på ca. 300 millioner kroner, blev tildelt den spanske virksomhed Elecnor, der kommer med stor erfaring fra lignende opgaver i Europa
Transformerstationen, der skal anlægges tæt på tunnelportalen ved Rødbyhavn, bliver et af de største anlæg af sin art i Danmark. Den skal levere strøm til Femern Bælt-tunnelens jernbane og godt 10 km jernbane på Lolland samt tunnelens tekniske installationer.
Femern A/S har i kontrakten desuden stillet krav til energieffektivitet og har betinget sig, at transformerstationen har kapacitet til at betjene fremtidens elektriske transportformer, herunder ladestationer til elektriske køretøjer.
- Transformerstationen ved Rødbyhavn er central for driften af de elektriske systemer både i selve Femern Bælt-tunnelen og den tilhørende jernbane. Den er samtidig en vigtig del af Femern Bælt-tunnelens bidrag til den grønne omstilling af transportsektoren. Vi ser frem til at arbejde med Elecnor om et anlæg, der ikke bare skal sikre strømforsyningen, men også leve op til vores krav til, at tunneldriften vil være CO2-neutral efter åbningen i 2029, siger Jens Ole Kaslund, der er teknisk direktør i Femern A/S.
De forberedende arbejder på transformerstationen begyndte tidligere i år. Elecnor vil begynde etableringen af selve transformerstationen i 2023. Den vil blive gjort færdig i etaper og forventes at stå helt færdig i 2028.
Om Femern Bælt-tunnelen:
- Femern-bælt-tunnelen anlægges som en 18 kilometer lang sænketunnel til biler og tog mellem Rødbyhavn på Lolland og den tyske ø Fehmarn
- Tunnelen forventes at åbne for trafik i 2029 med en tosporet motorvej i hver retning og to elektrificerede jernbanespor. Det vil tage 10 minutter at køre fra Danmark til Tyskland i bil og 7 minutter i tog
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Hollandsk lastbilproducent får ny topchef
- Geopolitisk krise kræver grøn brint til industrien og grønne brændstoffer til skibe, fly og forsvar
- Fire-akslet maskintrailer med udtræk får hjemsted på Vestsjælland
- Tættere samarbejde skal afbøde trafikale udfordringer ved vejarbejdet på Motorvej E45
- Første del af tunnel mellem Danmark og Tyskland er på vej mod havbunden
- Transport- og logistikvirksomhed i Herning øgede sin omsætning
- Dansk rederi køber tidligere dansk færge af svensk rederi
- Politiet beslaglagde 22.400 ulovlige puff-bars ved grænsen
- Rutesimulator viser vej til opladning af lastbiler
- Elektrisk trækker kører flere betonleverancer ind i en mere bæredygtig fremtid
- Et eksempel på, hvad der er muligt
- Rederi-koncern fik et bedre første kvartal
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)

.jpg)


