Importkontrollen bliver skærpet for fragt med skib, vej og tog
Mandag 14. november 2022 kl: 10:53
Af: Redaktionen1. marts 2024 tilslutter Danmark sig tredje del af EU’s importkontrolsystem, ICS2. Det stiller skærpede krav til virksomheder, som er involveret i at transportere varer ind i EU fra lande uden for EU med lastbiler, tog eller skibe
Alle EU-lande skal i de kommende år tilslutte sig ICS2, som er EU’s nye importkontrolsystem. Formålet med ICS2 er at forhindre farlige varer i at komme ind i EU fra lande uden for EU. Med tilslutningen kommer der en række nye krav til de berørte brancher. Kravene gælder allerede nu for post- og ekspreskurérforsendelser, og fra marts 2023 gælder de også for luftfragt. Fra 1. marts 2024 gælder de også for vej-, jernbane- og søtransport.
For de berørte virksomheder betyder tilslutningen, at der skal sendes flere oplysninger ind til EU, end det er tilfældet med det nuværende nationale ICS-system. Der vil også komme en række mindre ændringer i ankomstsystemet Manifest.
Nogle berørte virksomheder skal deltage i test
De virksomheder, der tilslutter sig ICS2 for luftfragt, skal indsende summarisk indpassageangivelse (også kaldet ENS), både før flyet lastes (pre-load), og efter afgang (pre-arrival).
Virksomheder, som skal tilsluttes ICS2 for vej-, jernbane- og søtransport, skal dog kun indsende pre-arrival-ENS-angivelse. På containergods indsendes pre-arrival-oplysningerne 24 timer før skibet lastes, ligesom det er tilfældet i dag.
De virksomheder, som skal indsende ENS-angivelser via egen it-løsning, skal deltage i en conformance-test, hvor systemet kobles sammen med EU’s systemer. EU-Kommissionen forventer, at testvinduet åbner 1. juli 2023.
I starten af det nye år vil Toldstyrelsen invitere til et orienteringsmøde, hvor virksomhederne kan blive klogere på, hvad tilslutningen til ICS2 betyder for dem. Invitation til orienteringsmødet vil blive sendt ud i nyhedsbrevet.
Interesserede kan se flere detaljer og tekniske specifikationer for ICS2 for vej-, jernbane- og søtransport i EU’s dokumentbibliotek - klik her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vognmand fra Vesthimmerland valgte vogn med gående gulv
- Akutplan giver klarere rammer for vognmændenes omstilling
- Transportorganisation holder fast i sin stævning af Staten
- Ny sanktionsmodel - stadig flest bøder på 9.000 kroner
- Vognmandsorganisation ser positivt på elektrisk netaftale
- Bredt flertal i Folketinget har vedtaget en akutplanen for elnettet
- Bro på E45 i Nordsverige var for svag til at bære særtransport på 100 ton
- Motorvej E45 får tre nye støjskærme ved Aarhus
- Lastbilchauffør kørte med væltet last
- Broen over Øresund bliver lukket torsdag aften
- Polsk chauffør havde udeklarerede cigaretter på ladet
- Flere kom til skade i trafikken sidste år
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




