Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
REDERFORENING:

Rederier mangler folk

Tirsdag 26. juli 2022 kl: 10:22
Af: Redaktionen

I rundspørge fra Danske Rederier svarer otte ud af ti topchefer i danske rederier, at de regner med at ansætte flere i de kommende år, men at de nye ansatte er svære at finde

Rederierhvervet i Danmark har generelt været præget af optimisme og gode resultater de seneste år. På trods af corona-tiden og krigen i Ukraine er rederiernes eksport rekordstor, og det ser ud til at fortsætte. Men problemer med at skaffe den fornødne arbejdskraft kan give udfordringer. Det viser en ny rundspørge fra Danske Rederier, hvor en række af topcheferne i rederierne har svaret.


I Danmark oplever eksempelvis Molslinjen, at det kan være svært at tiltrække ny arbejdskraft uanset om det er til stillinger i restauranterne på skibene eller på kommandobroen.


- Jeg kunne formentlig ansætte 50 nye medarbejdere i morgen, hvis de fandtes derude, siger Carsten Jensen, der er administrerende direktør i Molslinjen.


- Der er rigtig godt gang i forretningen, vi er inde i en rigtig god periode. Men vi er på grænsen af, hvad vi har ansatte til, og hvis vi skal passe på vores nuværende folk, så er vi nødt til at blive nogle flere. Problemet er bare, at hvor der tidligere altid lå en stak ansøgninger til hver stilling, skal vi nu kæmpe for at besætte næsten alle stillinger. Her mærker vi virkelig manglen på arbejdskraft, siger han videre.


Otte ud af ti af topcheferne i rederierne regner med at forøge arbejdsstyrken det kommende år, men samtidig svarer halvdelen, at de oplever større eller lidt større problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft sammenlignet med for et år siden.


- Vi bliver ramt af det, som mange brancher desværre oplever i øjeblikket, at der er så meget gang i beskæftigelsen, at det er svært at få den fornødne arbejdskraft. Selvom vi er midt i en tid med stigende renter og en ustabil situation i Ukraine, så er der en kæmpe vareefterspørgsel og et stort ønske om at rejse. Så vi mærker det både på handelsskibe, i offshore og på færgerne, det er bare svært at få de nødvendige folk, siger Anne H. Steffensen, der er administrerende direktør i Danske Rederier.


Det er blandt andet befarne og ubefarne skibsassistenter, alle slags navigatører (kyst- og sætteskippere, styrmænd og skibsførere) samt maskinister og maskinmestre, rederierne mangler.


Derfor vil Danske Rederier arbejde for, at de to skoleskibe, Georg Stage og Skoleskibet Danmark får en fast bevilling på finansloven med to togter om året. Skoleskibene uddanner nogle af de unge mennesker, som rederierne efterspørger, og som ofte fortsætter med uddannelse og job i et rederi efter tiden ombord.


- Vi løser ikke manglen på arbejdskraft alene med at sikre en fast bevilling til skoleskibene, men det vil skabe ro om fremtiden og betyde, at vi har et rekrutteringsgrundlag for unge maritime talenter derfra. Så det er ét håndgribeligt tiltag, som man kan lave for at tage toppen af manglen på arbejdskraft, siger Anne H. Steffensen.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sveriges største containerhavn får ny direkte forbindelse til Asien
- Martin industrivirksomhed har fået ny ejer og nyt navn
- Fem 13-liters tilpassede lastbilmotorer driver indlandsfragtskib
- Flere tog med færgerne over Øresund
- Færgebatterier kan bruges som energilager på land
- Danmarks største rederikoncern har fået en bøde på 10 millioner kroner i fusionssag
- Havneselskab får kapitalfond som medejer
- Øresundslinjen har overtrådt sit tilsagn til Konkurrencerådet
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
- Hybrid ro/ro-færge til Det Irske Hav bliver testet i Kina
- Rute mellem Esbjerg og England startede for 150 år siden
- Dansk tankskib skal teste moderne sejl

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst