Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Vognmandsorganisation maner til besindighed overfor forslag fra EU-Kommissionen

Fredag 10. juni 2022 kl: 12:42
Af: Redaktionen

Midt i denne uge kunne vi her på transportnyhederne.dk fortælle, at EU-Kommissionen har foreslået, at lastbiltrailere og andre påhængskøretøjer ligesom lastbiler skulle returnere til deres hjemland hver ottende uge. Vognmandsorganisationen DTL maner til besindighed og reagerer på udtalelser fra brancheorganisationen DI Transport

- Jeg synes, at det ville være klædeligt at tjekke baggrund og fakta i stedet for blot at udsende paniksignaler, siger administrerende direktør Erik Østergaard fra DTL - Danske Vognmænd, der opfordrer til, at man lige spiser brød til og forholder sig til den aktuelle situation. 


- DI Transport forsøger at lave sort røg, fordi man i forvejen er utilfredse med bestemmelserne om returnering af køretøj til hjemlandet hver ottende uge. Men det er nu en gang blevet til gældende ret i alle lande. I sidste ende vil det være op til EU-Domstolen at afgøre sådanne sager.


Ifølge Erik Østergaard er den aktuelle sag den, at EU-Kommissionen løbende udgiver såkaldte ”Q&A”. Det er et hjælpeskema med spørgsmål til administrationen af de forskellige retsregler i vejpakken. Samtidig er der med spørgsmålene EU-Kommissionens eget forslag til, hvordan spørgsmålene bør besvares.


I modsætning til andre spørgsmål og svar vedrørende forskellige regler i vejtransportpakken har EU-Kommissionen ifølge DTL ikke konsulteret parter transportbranchen under forberedelsen af de spørgsmål og svar, der vedrørte ​​returneringen af ​​køretøjet - og som blev offentliggjort i denne uge.


På mødet i EU-Kommissionens ekspertgruppe om håndhævelse i sidste uge rejste den internationale vognmandsorganisation, IRU, hvor DTL er et af de danske medlemmer, spørgsmålet om returnering af trailere og sættevogne.


Ifølge de offentliggjorte spørgsmål og svar er trailere og sættevogne efter EU-Kommissionens opfattelse også omfattet af hjemrejsepligten.


EU-Kommissionen noterede sig IRU’s indvending og opfordrede transporterhvervet til at komme med yderligere argumenter for, hvorfor trailere og sættevogne ikke skal være underlagt hjemrejseforpligtelsen.


DTL peger på, at IRU har opfordret samtlige medlemsorganisationer til at indsende spørgsmål og argumenter om returnering af trailere og sættevogne til IRU inden udgangen af ​​denne uge.


IRU vil samle kommentarerne og dele dem med EU-Kommissionen, som har erklæret sig villig til at tage kommentarerne i betragtning til en mulig revision af de foreliggende ”Q&A” med spørgsmål og svar.


- Hvordan DTL skal forholde sig til spørgsmålet, bliver nu drøftet i regi af Nordic Logistics Association, hvor de nordiske lande sammen med franske FNTR og tyske BGL nok skal finde et fælles fodslag. Så jeg vil sige, at der er styr på det og slet ikke grund til de paniksignaler, som DI Transport udsender, siger Erik Østergaard.


IRU deltager i øvrigt i EU-Kommissionens såkaldte TRACE 2-projekt, der har til formål at udvikle en klar og fælles forståelse af de nye regler introduceret i vejpakken. Dette vil ske ved at udvikle et klart og passende undervisningsmateriale og ved at træne kontrolmedarbejdere i håndhævelsen af de nye regler.


Interesserede kan se EU-Kommissionen udspil på denne web-adresse, hvor der er mulighed for at indsende kommentarer - klik her:









Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Flere pakker og øget fokus på omkostninger gav resultatforbedring hos postkoncern
- Vognmand i Grenaa har fået 4.680 nye hestekræfter
- Ændret bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med modulvogntog er sendt i høring
- Fredag 18. juli 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Transportsektor og bilindustri vil have skub i forhandlinger om vægt og dimensioner
- Vognmand på Vestsjælland valgte forvogn med fire aksler
- Ny bekendtgørelse om dobbelttrailer-vogntog er sendt i høring
- Køle-serie bliver udvidet med to nye multitemperaturenheder
- Tysk haveselskab sætter gang i automatisering af terminaktraktorer
- 780 heste har to aksler at trække på
- Fire-akslet tip-trailer har fået lidt ekstra
- Politiet har anholdt bagmænd og bude anholdt i sag om narkosalg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst